Populært meme-remix af Taylor Swift’s “Shake it off” ramt af copyrightcensur

Alting er et remix, mere eller mindre. Loven lader dog som om at dette ikke er tilfældet, og det fører ofte til problemer. Larry Lessig påpegede for en del år siden at remixes af kendte sange som kun remixede billed-siden særligt ofte blev ramt. Det skyldes nok at Youtube m.fl. har automatiske scripts til at finde remixes baseret på lydsiden, mens videosiden er mere besværligt at arbejde med. Nedenfor ses Lessig’s TED talk om emnet. Eksemplerne han fremviser starter fra 8:40.

Et hold bestående af 17 folk fra den populære subreddit HighQualityGifs havde brugt lang tid på at lave et glimrende remix af Taylor Swift’s kendte sang Shake it off (Haters gonna hate). Tråden har lige nu over 5,300 nettoupvotes. Men så skete der hvad der ofte sker:

haters1

Det er tydeligvis fair use, så vi reposter den her:

Billigere folkeafstemninger med brug af statistik

Folkeafstemninger er dyre: afstemningen om EUs patentdomstol kostede et sted mellem 125 og 145 millioner kroner. Hvis man, som vi, vil have at folkeafstemningen som ske hyppigere som del af den demokratiske proces, så giver det mening at se på om de kan gøres billigere. Den smarte løsning er at lave et reelt online demokrati, men den løsning synes langt ude i fremtiden. Derfor må man se sig efter et alternativ.

Sampling demokrati

Når analyseinstitutter skal finde ud af hvad danskerne mener om et givent emne, så spørger de som regel ca. 1000 personer. I kontrast, når man går til valg, spørger man hele befolkningen, eller rettere, man spørger de 4.1 millioner som har stemmeret. Formålet er i begge tilfælde det samme: at finde ud af hvad befolkningen mener. Estimaterne som man får via analyseinstitutterne kan være forkerte, hvilket blandt andet skyldes at man bruger sampling (udtrækning). I mange demokratiske beslutninger vil man gerne have en større sikkerhed end fx ±2%, og det kan man nemt opnå ved blot at udtrække flere personer. Eksempelvis kunne man som start nøjes med at udtrække 10,000 tilfældigt udvalgte personer (via CPR). Det er ca. 0.2% af dem med stemmeret. Det ville give en ret beskeden statistisk usikkerhed. Hvis det drejer sig om den simple situation hvor man skal stemme JA/NEJ til et forslag, så kan man udregne et eksempel med R således:

# Sample 10000 fra en population med 48% chance for JA
set.seed(1)
x = sample(c(1, 0), size = 10000, replace = T, prob = c(.48, .52))

# Resultater
prop.test(x = sum(x), length(x))
##
##    1-sample proportions test with continuity correction
##
## data:  sum(x) out of length(x), null probability 0.5
## X-squared = 23.717, df = 1, p-value = 1.116e-06
## alternative hypothesis: true p is not equal to 0.5
## 95 percent confidence interval:
##  0.4657732 0.4854457
## sample estimates:
##      p 
## 0.4756

I eksemplet antager vi at der i befolkningen er 48% som ville stemme JA, og 52% som ville stemme NEJ. Vi udvælger 10,000 tilfældige personer og lader dem stemme. De stemte 47.56% JA, hvilket er ret tæt på 48%. Hvad er chancen for at måle så meget forkert at man får et tal som er over 50% og dermed ændrer beslutningen? 0.0001116%. Det er en usikkerhed man godt kan leve med.

I tættere afstemninger kan usikkerheden blive for stor. Hvis nu at der i befolkningen var næsten total splittelse, og andelen af JA ville-stemmere er 49.5%, hvor sikre kunne vi så være når vi har spurgt 10,000 personer?

# Sample 10000 fra en population med 49.5% chance for JA
set.seed(1)
x = sample(c(1, 0), size = 10000, replace = T, prob = c(.495, .505))

# resultater
prop.test(x = sum(x), length(x))
##
## 1-sample proportions test with continuity correction
##
## data:  sum(x) out of length(x), null probability 0.5
## -squared = 3.5721, df = 1, p-value = 0.05876
## alternative hypothesis: true p is not equal to 0.5
## 5 percent confidence interval:
## 0.4806575 0.5003498
## sample estimates:
##     p 
## .4905

I vores hypotetiske afstemning stemte 49.05% JA. Vi kan endvidere se at der er ca. 6% chance for at befolkningen faktisk var over 50% givet de data man så. Det er ikke en sandsynlighed som er til at leve med i et demokrati. Løsningen er derimod enkel, vi udvælger blot nogle flere mennesker, fx 50,000:

# Sample 50000 fra en population med 49.5% chance for JA
set.seed(1)
x = sample(c(1, 0), size = 50000, replace = T, prob = c(.495, .505))

# resultater
prop.test(x = sum(x), length(x))
##
## 1-sample proportions test with continuity correction
##
## data:  sum(x) out of length(x), null probability 0.5
## -squared = 4.8216, df = 1, p-value = 0.0281
## alternative hypothesis: true p is not equal to 0.5
## 5 percent confidence interval:
## 0.4906881 0.4994726
## sample estimates:
##      p 
## .49508

Vores analyse viser dog, at vi stadig ikke er ret sikre for sandsynligheden for at have målt forkert nok til at beslutningen ændrer sig er nu kun faldet til ca. 3%. Men man kan blot blive ved med at forøge antallet af personer indtil at sandsynligheden for at have målt forkert kommer under en acceptabel fejlrate, fx <0.1% (1 ud af 1000). I dette tilfælde kan det lade sig gøre med ca. 100,000 personer.

Selv hvis man gør brug af 100,000 personer til nogle afstemninger, så er det stadig en massiv besparelse: det er ca. 2% af alle personer med stemmeret.

To forslag til delvist direkte demokrati i Danmark

Demokrati – direkte og repræsentativt

Der skelnes ofte mellem to former for demokrati: direkte og indirekte, sidste også kaldet for repræsentativ. Forskellen består i at borgerne at i det direkte demokrati stemmer direkte om lovene, mens at de i det repræsentative demokrati nøjes med at stemme på nogle som så stemmer om lovene. (Førstegrads delegativt demokrati.)

Intet land er i dag et rent direkte demokrati og de historiske eksempler på direkte demokratier har også været meget begrænsede. Det mest kendte eksempel er det oldgræske Athenske demokrati men her kunne kun voksne, mandlige borgere stemme og de udgjorde en relativ beskeden del af befolkningen. Hovedparten var udgjort af kvinder, slaver, børn og udlændinge som ingen stemmeret havde.

Nogle lande som primært har repræsentativ demokrati har dog elementer af direkte demokrati. Det mest kendte eksempel er den model som bruges i Svejts. Her kan borgerne stille et forslag til lov både på føderalt, kantonsk og municipalsk niveau (svarer nogenlunde til lands-, regional- og kommunalplan, dog med mere uafhængighed). På føderalt niveau kræver det 100,000 underskrifter indsamlet i de sidste 12 måneder at få et forslag sendt til folkeafstemning. I Finland bruges et andet system. Her kan borgere ikke vedtage et lovforslag selv via folkeafstemning, men de kan fremsætte et lovforslag og tvinge parlamentet til at stemme om det. Det kræver at man kan indsamle 50,000 underskrifter.

Danmark

Borgerne i Danmark har ingen direkte måde de kan udøve magt på ved eget initiativ. Men det er muligt for politikerne at sende et forslag til folkeafstemning og nogle forslag skal til folkeafstemning. Det gælder dem som afgiver suverænitet (magt) til udlandet (fx EU) og dem som ændrer Grundloven.

Hvis man gerne vil noget som intet parti i Folketinget vil, så må man enten overbevise et af dem om at skifte holdning eller starte et nyt parti. Det første sker af og til, men i andre tilfælde er det nødvendigt at skubbe agendaen ved at stifte nye partier (fx stiftelsen af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i nyere tid). I mange år har det været næsten umuligt at få et nyt parti på stemmesedlen da politikerne har gjort det meget svært at bare få lov til at stille op. Det kræver nemlig ca. 20,000 underskrifter, kaldet stillere. Processen var utroligt kompliceret.

(Videoen er lavet af Retsforbundet)

Men efter pres fra flere partier udenfor Folketinget er reglerne endelig blevet lavet om. Det kræver stadig ca. 20,000 personer at blive opstillingsberettiget, men de kan nu samles online via NemID på hjemmesiden https://www.vaelgererklaering.dk/.

To forslag: direkte demokrati i to niveauer

Vores forslag er simpelt. Indfør både det svejtsiske og det finske system i Danmark. Der findes allerede et system som kan verificere at man er en rigtig person med rimelig sikkerhed, så udgifterne til at opsætte systemet er relativt beskedne. Vi foreslår et system i to niveauer:

  • 1% af stemmeberettigede: send et lovforslag til afstemning i Folketinget.
  • 3% af stemmeberettigede: send et lovforslag til folkeafstemning.

Antallet af stemmeberettigede i Danmark er ca. 4.1 millioner personer stemmeberettigede hvoraf ca. 3.6 millioner (ca. 86%) gør brug af deres stemme til folketingsvalg. Ved at fastsætte antallet af underskrifter ud fra antallet af stemmeberettigede er man sikret at systemet skalerer i takt med at befolkningstallet og dens alderssammensætning ændrer sig. Det er ikke tilfældet for systemerne i Svejts og Finland. At sende et forslag til folketingsafstemning kræver således at man kan samle ca. 40,000 underskrifter, mens en folkeafstemning kræver ca. 120,000.

Vi forestiller os at der bliver lavet et system som udbygning på det nuværende hvor man kan indsende et forslag for et relativt beskedent beløb (et par tusind, alt efter færdigheden af det forslag man kommer med). Pengene går til at forslaget bliver gennemgået og måske rettet af en jurist, så det kan være juridisk bindende i tilfælde af at det bliver vedtaget. Alle godkendte forslag indsættes i et system hvor alle kan se alle forslag og hvor hvert forslag har en profilside hvor dem som har fremsat det kan indsætte information, links osv.. Enhver med stemmeret kan stemme på så mange forslag de ønsker. Dette gøres for at undgå strategiske afstemninger. Man kan kun afgive sin stemme til et forslag ved at logge ind med NemID som ved det nuværende system hvilket sikrer systemet mod at blive oversvømmet med falske navne.

VI forestiller os at i takt med at forslagene samler stemmer, så vil medieopmærksomheden følge efter. Forslag som er tæt på de 1% eller 3% vil nok få meget medieopmærksomhed, som er folkets måde at indirekte tvinge medierne til at tale om de folket gerne vil tale om, i stedet for mediernes egen agenda.

Spionering ad bagvejen

Søren Pind, ministeren som tragikomisk kalder sig selv frihedsminister, har netop fremsat forslag om at “Spredning af IS-propaganda skal koste op til seks års fængsel“. Udover at være endnu et tåbeligt tiltag på at begrænse ytringsfriheden med vage love, så lader det ikke umiddelbart til at have noget med overvågning at gøre, men det har det.

Læs videre “Spionering ad bagvejen”

Falske voldtægtsanklager og retssystemet

Artiklen her blev første gang bragt på Manfo i 2013. Men da Manfo er lukket, så bringer vi den nu her da den stadig er relevant.

En ung kvinde blev fornyligt dømt for at have løjet for retten ved at fremsætte en falsk voldtægtsanklage. Hun blev straffet med 20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste. Avisen kalder det for “dyrt”. Det ville jeg kalde mildt. Jeg blev derfor nysgerrig og satte mig for at undersøge emnet. I denne artikel opsummeres mine fund og betragtninger. Jeg har begrænset mig til voldtægt mellem mænd og kvinder, hvor manden er gerningsmanden. Det er langt det mest normale, men der findes også homoseksuelle voldtægter (specielt i fængslerne), og voldtægter med omvendt kønsfordeling.

Læs videre “Falske voldtægtsanklager og retssystemet”

Fremtidens bilisme

 

Uber har på relativ kort tid formået at disrupte markedet for taxakørsel i mange lande. Det er på trods af juridiske problemer (også i udlandet). Når en ny teknologi vinder frem på trods af juridiske forsøg på at stoppe den (tænk fx Bittorent, men se også denne artikel med andre historiske eksempler), så er det et tegn på at den er en del af en vigtig teknologisk udvikling. Uber i sig selv er kun et lille skridt mod en langt større ændring som er på vej, hvilket jeg vil forsøge at skitsere i denne artikel.

Læs videre “Fremtidens bilisme”

Retssikkerheden er stadig faldende i Danmark

Den danske tænketank Justitia udgiver mange analyser omkring retssikkerheden i Danmark. På nytårsdag udgav de en analyse som opsummerede ændringerne i løbet af 2015: Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark anno 2015. Analysen er kun 21 sider lang og er ikke skrevet på ulæseligt jurasprog, så den er bestemt værd at læse hvis man er interesseret i retssikkerhed.

Læs videre “Retssikkerheden er stadig faldende i Danmark”

Forbuddet mod Salvia

salvia

Krigen mod stoffer, som det populært kaldes, er det årtier lange forbud mod en lang række rusmidler. Listen med forbudte stoffer bliver ofte udvidet, typisk på tyndt grundlag. Fx blev Salvia (Salvia Divonorum) forbudt i Danmark i 2003. Havde nogen udgivet et overbevisende videnskabeligt studie om farligheden? Næ. En politiker, Sophie Hæstorp Andersen (S), spurgte engang i Folketinget om hvorfor det var lovligt i Danmark når det var forbudt i Australien. Den relevante minister, Lars Løkke, svarede at der ikke pt. var begrundelse for at forbyde det, men at han ville:

I lyset af de senest fremkomne oplysninger om Salvia Divinorum har jeg nu bedt Sundhedsstyrelsen om – bl.a. på grundlag af oplysninger indhentet fra internationale organer med ansvar for narkotikaspørgsmål – at undersøge, hvor stort omfanget af misbruget er, og hvilke virkninger, herunder skadevirkninger, der er forbundet med misbruget. Jeg har bedt styrelsen om samtidig at undersøge, hvorfor Salvia Divinorum, således som spørgeren oplyser, tilsyneladende er forbudt i Australien, og om at vurdere behovet for et forbud i Danmark.

Hvis Sundhedsstyrelsen herefter indstiller til mig, at der indføres et forbud, vil jeg sørge for, at forbuddet meget hurtigt får virkning.

Hvad kom Sundhedsstyrelsen frem til? Dette:

Sundhedsstyrelsen har begrundet indstillingen med:

  1. at salvia divinorum og salvinorin A har stimulerende/hallucinogene virkninger,
  2. at brug af planten og indholdsstoffet derfor potentielt indebærer samme risici som brug af andre hallucinogene stoffer, der allerede er under kontrol, og
  3. at planten og indholdsstoffet aktuelt ikke har medicinsk eller industriel anvendelse.

Ingen af disse kan dog siges at være gode. 1) At et stof har psykoaktive virkninger er tydeligvis ikke nok da koffein, alkohol, nikotin, benzin, m.fl. er lovligt og også har disse egenskaber. 2) Dette er ikke en grund i sig selv, men henviser bare til at andre lignende rusmidler er forbudte. Hvis de er forbudte ved en fejl, så ville dette føre til flere fejlagtige forbud. Det er ikke smart bare at henvise til andre forbud. 3) Kendskabet til stoffet er relativt nyt og det kunne sagtens tænkes at man senere fandt noget det var brugbart til. Et forbud gør det derimod besværligt at finde ud af hvad man kan bruge det til da det besværliggør eller umuliggør forskning i emnet.

Politikere i andre lande klarede sig ikke meget bedre end de danske. I USA er der fx en lov mod Salvia i mindst én delstat som er baseret på en anekdote om et enkelt dødsfald, et meget tydeligt eksempel på symbolpolitik.