Søren Pind, ministeren som tragikomisk kalder sig selv frihedsminister, har netop fremsat forslag om at “Spredning af IS-propaganda skal koste op til seks års fængsel“. Udover at være endnu et tåbeligt tiltag på at begrænse ytringsfriheden med vage love, så lader det ikke umiddelbart til at have noget med overvågning at gøre, men det har det.
Som udgangspunkt har myndighederne ikke lov til at spionere på borgernes private kommunikation. Det står i Grundloven:
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.
Trods Grundlovens fine ord om boligens ukrænkelighed, har vi et antal love som netop gør boligen og andre private ting krænkelig. Justitia’s Jacob Mchangama har undersøgt antallet af love over tid og fundet at de stiger kraftigt:
Udviklingen er særdeles bekymrende og værd at følge nøje, men der er en anden måde myndighederne kan få lov til at spionere mod borgerne på. Politiets brug af spionering reguleres af Retsplejeloven. Der er et helt kapitel om det, Kapitel 71. Særligt to paragraffer er værd at citere:
§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.
§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår en
1) krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,
2) overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste,
3) overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
4) overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller
5) overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, eller artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
Den første opsummerer den slags spionering som politiet må lave, og den anden fortæller hvornår politiet må spionere. Udover en lang række love som specifikt er nævnt (som også er værd at se nærmere på), så er der to formuleringer som er værd at overveje nærmere (markeret med rødt). Enhver paragraf i Straffelovens kapitel 12 og 13 (“Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”, “Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.”), samt alle overtrædelser med en strafferamme på op til 6 år giver automatisk lovhjemmel til at politiet må spionere. Man kan således indføre overvågning ad bagvejen ved at forhøje strafferammen til 6 år eller mere på en eksisterende lov. Da meget få personer kender til Retsplejelovens detaljer om spionering, så kan man udvide spionstaten uden nævneværdig chance for offentlig debat. Det ville være et interessant projekt at lave en historisk analyse af antallet af paragraffer som har en strafferamme på 6 år eller over og antallet af love i kapitel 12 og 13. Mon ikke at tallet også her er kraftigt stigende?