Alle tal i denne artikel handler om gennemsnit. De skal ikke tages personligt, men udtrykker generelle tendenser.
Hvert år skriver Danmarks Statistik en rapport på lidt over 100 sider som gennemgår tilstanden med indvandrere i Danmark. Følgende er en kort gennemgang af de mest interessante resultater fra 2017 versionen.
Rapporten inkluderer følgende områder:
- Befolkning, dvs. antal personer, opholdsgrundlag m.v.
- Arbejdsmarked, beskæftigelse, brancher m.v.
- Uddannelse, færdige, i gang, type m.v.
- Indkomst, ulighed i indkomst og akkumuleret formue
- Offentlig forsørgelse, type m.v.
- Kriminalitet, type, korrektioner, m.v.
- Børn af efterkommere, også kendt som 3. generation
Se også vores tidligere lange gennemgang: Indvandrere: definitioner, antal, mønstre, økonomiske konsekvenser, og forklaringer
Befolkning
På området befolkning er der ikke meget nyt. Antallet stiger, og DST gør sig stadig ingen ulejligheder med nogle af deres temmelig misvisende tal. Eksempelvis tælles personer med 50% dansk og 50% udenlandsk oprindelse stadig som 100% danske, selvom dette strider imod hvad man umiddelbart ville forvente. Der er også stadig problemer med senere generationer af indvandrere som i visse tilfælde tælles som danske grundet at deres forældre har skiftet statsborgerskab. Det skal dog siges at DST har hjulpet en del på tingene ved at udgive flere databaser omkring 3. generations indvandrere. Hovedtallene ser sådan ud:
Fremskrivningen virker noget optimistisk taget i betragtning at indvandrere allerede udgør mindst 25% af nogle årgange.
Og at der ses en kraftig forøgelse:
Det skal dog bemærkes, at fertiliteten for indvandrere i senere generationer falder betydeligt, på trods af at der er store forskelle på oprindelsesland til at starte med:
Beskæftigelse
Særligt i 1990erne skete der forbedringer mht. personer i arbejde:
Men problemerne er stadig relativt konstante på tværs af årgangene:
Hvis man ser på oprindelsesland og generation er der ikke så store overraskelser. Husk dog på at nogle af grupperne er små, så en gruppe som klarer sig usædvanligt godt/skidt her er ikke nødvendigvis en stabil outlier, men nok nærmere blot tilfældigt godt netop det år dataene er fra.
Beskæftigelse i sig selv er relativt nemt at fuske med, da man kan oprette ubrugelige jobs i det kommunale og på den måde pynte på tallene. Dette sker med garanti for kommunerne har en intern konkurrence om at få flest indvandrere i job hvilket selvsagt inciterer denne slags adfærd. Man kan læse lidt ældre nyheder om det her og her. Nogle citater:
I 2003 var andelen af ansatte i kommunerne med anden etnisk baggrund end dansk på 3,9 procent. I 2006 var andelen oppe på 5,8 procent, hvor 3,8 procentpoint er fra ikke vestlige lande. Fremgangen må dog ikke få kommunerne lullet i søvn, fordi indvandrere og efterkommere udgør 9,5 procent af landets befolkning, påpeger udvalgsformanden.
– I kommunerne skal vi ikke hvile på laurbærrene. Andelen af indvandrere og efterkommer vores ansatte skal endnu højere op, understreger Erik Nielsen.
Og:
I KL glæder formanden for løn- og personaleudvalget, Michael Ziegler (K), sig over udviklingen, der blev startet med en målsætning udstukket i 2000.
– Kommunerne har arbejdet meget målrettet på det område i flere år med konstante stigninger i andelen. Det er derfor rart at nå den milepæl, at kommunernes medarbejderstab nu afspejler arbejdsstyrken, siger han til Momentum.
…
Lektor Anders Ejrnæs, der forsker i integration af indvandrere på arbejdsmarkedet ved Roskilde Universitet, glæder sig over udviklingen, som han forventer, vil smitte af på integrationen i andre dele af samfundet.
Han mener, at kommunerne nu bør fokusere på at rykke indvandrerne og deres efterkommere op i hierarkiet. I dag er de overrepræsenteret i lavlønnede stillinger, eksempelvis sosu’er og rengøringsassistenter.
– Skal det batte for alvor i et integrationsperspektiv, er det vigtigt, at de kommer ud på arbejdspladser, hvor man snakker med etniske danskere, og der har rengøringsarbejdet ikke det store integrationspotentiale, siger lektoren.
Eller på normalt dansk: de vil gerne ansætte flere indvandrere i kommunerne og de skal tilmed forfremmes også. Dette betyder selvsagt at der er mindre interesse i at ansatte og forfremme danskere, hvilket åbenlyst er diskriminering. I praksis betyder det jo blot, at nogle hos kommunerne føler sig godt tilpas, mens at pengene i virkeligheden kommer fra det private. Her vi hørt den historie før?
Uddannelse
Tallene for uddannelse lider under lidt samme problem som dem for beskæftigelse i og med, at man kan presse en god del personer gennem en uddannelse hvis man blot ansætter nok personer til at tage den for dem hjælpe dem. Derudover kan man jo presse dem til at forsøge sig på en uddannelse, så tallene for folk der starter på en uddannelse er betydeligt mindre brugbare end dem for folk der færdiggør en. Derudover kan man oprette diverse meget nemme uddannelser som regel er ubrugelige (= ikke fører til job) men tæller godt med i statistikken.
Hvis man ser på andelen med en færdig uddannelse, så ser tallene ret positive ud hvad angår ikke-vestlige 2. gen. kvinder (IV2K):
De ligger omtrent på niveau med danske mænd, hvilket kunne give den ide at de burde klare sig omtrent lige godt på arbejdsmarkedet. Men ser man på personer som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET), så ser billedet anderledes ud:
Her ligger IV2K omtrent på samme niveau som IV2M, langt under danske mænd.
Ser man på enkelte lande ser man de sædvanlige mønstre:
Bedre er det at se på karakterer i skolen, særligt i skriftlige fag med mindre tolkning da disse er svære eller ikke mulige at fuske med. Matematik er her oplagt da eksamen forgår via computer med automatisk test hvilket fjerner muligheder for at ændre fortolkning og ville kræve en eksplicit indsats i koden for at snyde på tallene. Det generelle billede ser således ud:
Hvor er de største forskelle?
De findes i dansk læsning og matematik. Dansk læsningsprøven er også automatiseret. I øvrigt ville man forvente at forskellene er størst i prøver som er mest g-loadet, men disse tal er vist ukendte, så det er ikke muligt at lave en analyse.
Indkomst
Indkomst er et noget bedre mål da det er dyrt at fuske med, pengene skal jo komme et sted fra. Når man ansætter folk i opfundne stillinger i kommunen, så sker det som regel i lavtlønnede job, fx som rollemodel, opgangsambassadør og lign. Helst ville man gerne have et tal som kun inkluderer lønning fra det private da de private er under stærke markedsincitamenter om at holde udgifterne nede og undgår derfor i større grad at ansætte dårlige medarbejdere. DST opgiver dog ikke disse tal, men de opgiver indkomst fra hhv. offentlig forsørgelse og andre kilder.
Her kan det tydeligt ses hvordan det er en dårlig ide at benytte indkomst før skat. For kvinder ser det ud til at indvandrere fra Syrien er bedre end dem fra Filippinerne, men dette ses tydeligt at være helt forkert når man kikker på indkomsttypen. Jeg vil gætte på at filippinere primært arbejder indenfor relativt lavt-betalt rengøring mens at syrierne modtager en stor del børnepenge (jf. figuren om fertilitet ovenfor) og diverse slags konstanthjælp.
Offentligt forsørgelse
Førtidspension lader til at være den primære kategori man placerer indvandrere i ifht. danskere.
Det store billede ser sådan ud:
De høje tal for danskere skyldes at disse modtager SU. Efter cirka 30 års alderen falder tallene betydeligt mens de stiger for IV.
Udviklingen over tid ser således ud:
Der er ikke meget ændring, men det skyldes at tallene starter efter krisen. I 1900erne skete en stor forbedring jf. figuren fra tidligere.
Kriminalitet
Dette emne er nok det som vedrører flest. Uheldigvis er det også et emne som er relativt ustabilt statistisk set fordi kriminelle begivenheden er sjældne og derfor giver upræcise estimater (store standard errors).
Det generelle billede er nogenlunde konstant år til år:
2. generation er temmelig meget mere kriminelle end 1. generation, men dette ses mig bekendt ikke i Tyskland. Jeg er ikke sikker på hvad tallene viser for Norge og Sverige.
Et større problem med tallene for kriminalitet for senere generationer er at disse er temmelig unge. Det nytter derfor ikke meget at blot optælle kriminalitetsraten for alle voksne, da de fleste 2. generationer er unge. I stedet for udregnes et kriminalitetsindeks hvor man har justeret for alder på en særlig direkte måde:
Korrektionen foretages ved, at der for alle mænd og kvinder på alle enkelte alderstrin beregnes hvor stor en andel, der har fået en dom i løbet af året. Det kaldes også aldersspecifikke kriminalitetshyppigheder. Det beregnes herefter, hvor mange fra de befolkningsgrupper, der ønskes belyst – fx indvandrere fra ikke-vestlige lande – der ville have fået en dom, hvis de havde samme kriminalitetshyppighed som gennemsnittet af befolkningen. Forholdet mellem dette beregnede antal dømte og det faktiske antal dømte kaldes for et aldersstandardiseret kriminalitetsindeks.
Interessant nok så har DST fundet på den samme metode som jeg selv kom frem til. Man kan ikke blot justere i normal regressionsmodel her fordi at den gennemsnitlige alder i høj grad er korreleret med både kriminalitet (af kausale årsager) og med diverse oprindelseslande træk. Korrigerer man for alder på denne måde over-kontrollerer man tallene betydeligt, jf. min artikel om de tyske tal.
DST tænker dog også, at de vil korrigere på samme måde for andre ting. Dette kan man gøre, men det betyder at man besvarer et andet spørgsmål. Tolkningen af disse tal leder som regel til den sociologiske fejlslutning, så det frarådes. De korrigerede tal ser således ud:
Altså, alder og køn taget i betragtning, så er IV2 omtrent 250% så kriminelle som danskere mens at IV1 kun er omtrent 130%. En stor forskel. Ser man på oprindelseslande, så er der store forskelle:
Personer fra Libanon, hvilket inkluderer en del palæstinensere, er enormt kriminelle med rater på 260% og 400% af danskere (som er lidt under 100). Igen bør man ikke overtolke disse tal, som for de små grupper er ustabile. Man bør fx ikke være bekymret for svenskere og briter, selvom disse har rater i 130%erne.
Hvad gælder type af kriminalitet, så er forskellen særligt store for den vigtigste type, vold:
Mønstret hvoraf at forskellene er størst for vold er set tidligere i studier med IQ som forudsiger.
Et interessant bidrag af årets rapport er at de inkluderer kumulative årgangsdata:
Her kan man tydeligt se hvordan kriminaliteten har en nedadgående historisk tendens, samtidig med at der indenfor hver generation er tydelige forskelle på danskere og indvandrere. Det skal dog noteres at den 10-årige periode fra 1987 til 1997 ikke er nok til at udjævne forskellene. Per øjemål vil man måske forvente at IV2 årgang 2007 vil ligge på samme niveau som danskere 1987, omtrent 20 års tidsforskudt.
Børn af efterkommere
Dette kapitel er muligvis det vigtigste da disse tal er særligt vigtige for Danmarks fremtid. Børn af efterkommere er dog lidt af et dårligt term da 75% af dem er børn af en 2. og en 3. generationer og 20% af 2 2. generationer. Der er således nærmere tale om en blandet genration 2.5ish.
Som nævn ovenfor, så tælles mange børn af 2. generation som danske fordi:
Den 1. januar 2017 er der i Danmark 37.955 personer, som har mindst én forælder, der er efterkommer. Det er imidlertid værd at bemærke, at der blandt dem er 15.141 personer svarende til 40 pct., hvor forældreparret består af en efterkommer og en person med dansk oprindelse. I Danmarks Statistiks definition af børn af efterkommere vil vi ikke inkludere disse personer, da de har en forælder med dansk oprindelse.
Kapitlet indeholder tal om de ting man kan måle relativt tidligt i livet:
I alle tilfælde klarer IV2.5 sig omtrent på samme niveau som IV2. Der er ingen grund til optimisme.