Der er mange historier om at politiet ikke udfører simple opgaver såsom at (forsøge på at) opklare indbrud/tyveri, selv når der er videomateriale og geolokalitet på forbryderne. I dag var der endnu en sådan historie i BT [redigeret]:
Da ejeren til den græske Restaurant Zorba på Frederiksgade i Aarhus, Xenia Kjær Karassavidis, trådte ind i sin forretning fredag, stod det hurtigt klart, at hun var blevet bestjålet.
En ansat på restauranten havde kort forinden ringet hende op og fortalt, at bagdøren var brudt op. Indenfor havde tyvene efterladt sig et kæmpe rod i deres jagt på værdier.
Efter hun havde set overvågningen igennem og kunne konstatere, at de tre drenges ansigter var filmet, ringede Xenia Kjær Karassavidis til Østjyllands Politi.
Her fik hun dog en noget uventet besked:
»Jeg ringede selvfølgelig til politiet med det samme – også fordi jeg havde ret solide beviser i form af min overvågning – men fik at vide, de ville ringe tilbage igen, når de engang fik tid,« siger hun og fortsætter:
»Senere ringede de så, og jeg fortalte dem, jeg havde billeder og video af tyvene og deres ansigter. Politiet sagde bare, at jeg jo kunne komme forbi med bevismaterialet, hvis jeg nu fik lyst.«
Det var imidlertid ikke en indstilling, der huede restauratøren, der efter eget udsagn godt kan være lidt stædig.
»Jeg tror helt klart, at politiet gør sit bedste, men de var måske underbemandede eller havde andre sager at tage sig af. Jeg fik bare fornemmelsen af, det nok var noget, der ville trække ud. Jeg fik i hvert fald ikke følelsen af, at de gik op i, om jeg kom med overvågningsfilmen eller ej.«
»Man hører ind imellem, at sådan noget ikke bliver taget alvorligt. Og så kunne jeg også bare mærke, at de tog det meget stille og rolig. Jeg fik fornemmelsen af, at når jeg engang havde lagt røret på, så ville jeg ikke høre mere fra dem.«
Beskeden fra politiet gav kun Xenia Kjær Karassavidis mere mod på at finde sine ting igen, og hun satte derfor sig selv på sagen.
»Jeg tog det ret personligt. Jeg følte det var enormt personligt, at nogle havde brudt ind i min forretning, og så synes jeg, at det var unfair, fordi vi selv forsøger at behandle folk så godt som overhovedet muligt.«
Derfor skrev hun først på restaurantens Facebook-side, hvor hun truede tyvene med at offentliggøre deres billeder, selvom hun godt ved, det ikke ville være lovligt.
Det skulle dog ikke vise sig at være via Facebook, hun fandt frem til gerningsmændene, men via apps på sin stjålne iPad. Gennem fjernstyring af sin Spotify-app kunne hun tænde den ellers slukkede iPad og spore den med Find min iPad-funktionen.
»Jeg fik en besked på min telefon om, hvor de befandt sig i Aarhus. Derefter fik jeg en ven til at køre derud og konfrontere dem. Vi havde jo set, de bare var nogle unge knægte,« siger hun.
Da restaurantejerens ven var nået frem til adressen, hvor tyvene opholdt sig, blev de bedt om at træffe et valg: Enten leverede de tyvekosterne tilbage, eller også fik politiet lov at håndtere sagen.
Kort efter blev Xenia Kjær Karassavidis genforenet med sit elektronik igen, hvorefter de unge tyveknægte fik et alvorsord og en skideballe med på vejen. Til gengæld slap de for at blive meldt til politiet.
»Der blev taget en god snak med dem. Jeg ved godt, at det muligvis kan lyde naivt, men det tror jeg også på, man skal være en gang imellem. De var nemlig ikke særlig gamle, og jeg ved, at enhver kan begå fejl i livet,”«fortæller ejeren.
»De sagde, de aldrig ville gøre det igen. Det kan man selvfølgelig ikke regne med, men jeg håber og tror på det bedste i mennesket. Hvis ikke, har vi video, billeder, navne, adresser og telefonnumre på dem – så bliver der noget ballade igen, kan de regne med, vi går direkte til politiet med det.«
Se også lignende andre historier: Drengebande hærger Netto-butik igen og igen: ‘Politiet siger bare, jeg skal sende en mail’, Derinde er min stjålne computer – men politiet kan ikke hjælpe mig, Politi sender kun tyveri for over 100.000 kroner til efterforskere.
Hvad bruger politiet tiden på?
Hvis politiet ikke bruger tiden på deres kærneopgaver, hvad bruger de så tiden på? I medierne kan man finde en del estimater af hvad mange arbejdstimer (“mandetimer”) politiet har brugt på forskellige ting. Uheldigvis gives de ikke i samme enheder. Nogle angives i mandetimer per år, andre i mandetimer per uge. Forskellige ord anvendes. Medierne skriver ofte mandetimer selvom det er et gammelt kønsbetonet udtryk. Andre skriver arbejdstimer eller mandskabstimer.
Vi har googlet lidt og fundet frem til følgende tal:
| Område | Arbejdstimer | Kilde |
| Bevogte jødiske områder i 2015 (feb. 2015 til feb. 2016) mod islam-ekstremister. | 400,000 | DR |
| Beskytte Pegida m.v. demonstrationer mod venstre-ekstremister. | 30,000 | DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2016 |
| Holde øje med flygtninge i uge 37 i 2015. | 43,350 | DR |
| Opretholde ro og order ved Superlige fodboldkampe i 2006. | 40,000 | Samvirke |
| Samlet timer i Københavns Politi i 2014. | 3,575,446 | Folketingets Retsudvalg, sprg. 360, feb. 2015. |
Altså, hvis vi laver den antagelse at alle Pegida (mv.)-demonstrationer er foregået i København og alle de jødiske områder som kræver bevogtning findes i København, så har politiet brugt hhv. 11% og godt 1% af deres tid på disse to områder alene. Det er tankevækkende. Tallet med flytningene er svært at omregne til et per års basis da strømmen ikke er kontant. Men det er også omtrent 1% af deres tid som blev brugt på det. Samlet har politiet altså brugt omtrent 12% af deres tid på ting som burde være unødvendige. Flygtningene kunne man undgå ved at lave grænse kontrol, og de voldelige moddemonstrationer kunne man opløse og straffe hårdt; De er allerede forbudte (Straffelovens §137). At skulle bevogte jødiske områder kunne man undgå ved ikke at lukke problematiske muslimer ind i landet, og ved at udvise dem ud som opfører sig dårligt. Fodboldbøller er mere besværlige, men en ide er at man kunne pålægge prisen for optøjer på dem som holder turneringerne. I så fald går det ikke så meget ud over andre, i hvert fald økonomisk.
Nok den væsentligste ikke inkluderede brug af politiets tid omhandler krigen mod stoffer. Det er dog svært at finde frem til et egentlig tal for hvor meget det koster eller hvor mange timer det tager. Nogle (Legalisering af cannabis Cost-Benefit analyser i praksis, bacheloropgave?, Københavns Universitet, 2011) har estimeret ud fra antallet af bøder for cannabis-besiddelse og den gennemsnitlige tid det tager. Det giver et temmelig lavt tal på 0.06% af politiets tid i 2006. Det som nok har taget flere timer er når man fra politisk side beslutter at rydde Christiania endnu engang. Fx kan man læse:
Endelig foreligger der faktisk et autoritativt bud på, hvor mange ressourcer Københavns Politis daværende direktør Hanne Bech-Hansen8 forventede, at en rydning af Pusher Street på Christiania ville koste. Hanne Bech-Hansen fremlægger et scenarie, hvor politiet bruger 1.460 betjente til at rydde Pusher Street første dag; knap femhundrede betjente døgnet rundt de næste par dage; og 345 betjente i en opfølgningsperiode på mellem seks og ni måneder. Afhængigt af, hvordan man definerer ’et par dage’, og hvor lang opfølgningsperioden beregnes til, svarer det anslåede ressourceforbrug til et sted mellem 1,8 % og 2,5 % af dansk politis samlede mandskabstimer i et år. [STOF nr. 16, 2010 Gætværk eller ej?]
Da politiet direkte blev spurgt i 2006 om timebrugen på Christiania, gav de et væselsvar.
Bottom line: Hvis man gerne vil have at politiet bruger mere tid på at opklare fx indbrud og tyverier, så er der flere relativt åbenlyse ting man kunne skære ned på.