Hvor blev mine friheder af?

Den uafhængige juridiske tænketank Justitia har lavet en opgørelse over ændringer af Straffeloven 2000-2015. Straffeloven (dansk Wikipedia) er særlig relevant at se på fordi den indeholder de fleste af samfundets mest basale love, såsom forbud mod vold, mord, voldtægt, trusler, tyveri, hærværk, brandstiftelse, bedrageri m.fl. Det siges at prisen på frihed er at man er evig årvågen, så derfor giver det fin mening at se på om vi bliver mere eller mindre frie med tiden. Hvad fandt man ud af?

Hvad angår basale friheder i Straffeloven, så tyder det på at vi bliver mindre frie med tiden. Det er dog muligt at samfundet er blevet mere kompliceret og at det derfor var nødvendigt at indføre nogle flere begrænsninger. Uheldigvis udgav Justitia ikke en liste med alle ændringerne og deres kategorisering. En af os har spurgt Justitia om de vil gøre den tilgængelig. Hvis de gør den tilgængelig, så kunne man jo lave en spørgeundersøgelse hos en gruppe personer om hvad de mener om hver ændring. Noget tyder på at befolkningen gerne vil have færre regler end politikerne vil.

Politikerne vedtager love, men fjerner dem sjældent igen

Resultaterne fra Justitias undersøgelse er ikke noget nyt, for det gælder generelt at politikere generelt laver flere og flere love med tiden. Af den grund har man forsøgt både i Danmark og i udlandet med solnedgangsklausuler (“sunset clauses“), hvilket er en udløbsdato for en lov. For at loven bliver ved med at være gældende, så skal den således fornys af og til. I praksis er det dog tvivlsomt at det har meget effekt da politikerne bare udsætter udfasningen af sådanne love hver gang de er ved at udløbe uden tænke nærmere over emnet (de har nok travlt med den seneste mediehistorie). Ideen dukker op af og til i debatten, måske senest om nogle (foreslåede) love om Syrien-krigere.

Der er en relativ nem måde at se om tendensen i Straffeloven gælder mere generelt for Danmarks love. Det kan man gøre ved at se på antallet af love over tid. Det kan gøres med den information som er offentligt tilgængeligt om de danske love på http://retsinformation.dk/. Uheldigvis er der ingen API og vores forsøg på at få dem til at sende os dataene resulterede i dette bizarre svar:

$Retsinfo (953retsinfo) <retsinfo@retsinfo.dk>	2. februar 2015 kl. 13.05
Til: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com> Cc: Oliver Nordbjerg <nordbjerg.oliver@gmail.com>, [udeladt]
Hej Emil, Oliver og [udeladt] Tak for jeres henvendelse og interesse for Retsinformation. Retsinformation.dk er alene etableret for slutbrugere, og systemet er derfor ikke designet eller drevet med henblik på genanvendelse af data herfra. Det er derfor helt forståeligt, at arbejdet med at bruge de data er besværligt. I øvrigt skal vi henstille, at I ikke henter data maskinelt fra retsinformation.dk, da systemet er til slutbrugere. Der findes ikke et API til retsinformation.dk, men I har mulighed for at abonnere på vores webservice. Med henblik på at udstille data i retsinformation.dk på en stabil og systematiske måde er der således siden 24. september 2007 tilbudt en webservice, der er tiltænkt aftagere af data fra retsinformation.dk med genanvendelse for øje. Civilstyrelsen tilbyder webservice til Retsinformations regeldatabase, hvilket måske kunne være relevant for jer. For at anvende servicen skal I indgå en aftale med Civilstyrelsen, hvorefter vores driftsleverandør vil blive anmodet om at installere jeres VOCES-certifikat. Web servicen stilles gratis til rådighed, men den udstiller kun nye eller ændrede regler fra de sidste 10 dage. Civilstyrelsen tilbyder derfor også, at alle kan få et dump på en dvd af retsinformation.dk’s regeldatabase for de omkostninger, der er forbundet hermed. Det er i dag ca. 10.000 kr. I finder yderligere information om web servicen, herunder instruktion i hvordan serviceaftager opnår adgang, her: https://www.retsinformation.dk/offentlig/vejledninger/Retsinformation%20web%20service%20vejledning%20v3.pdf Med venlig hilsen  Christian Andersen-Mølgaard Fuldmægtig Retsinformation Adelgade 13 1304 København K ( 33 32 52 22 ( 72 66 13 15 (direkte) * retsinfo@retsinfo.dk Sags nr. 15-120-00416

Du læste ikke forkert. De forsøger at sælge os en DVD med offentlig information for 10000 kroner! Det er en af de situationer hvor man ikke ved om man skal græde eller grine.

Der er dog ikke noget forbud med at downloade alle lovene, så deres henstilling tæller ikke for meget juridisk set. Den giver heller ikke teknisk mening. Hvad relevans har det at en side var designet med henblik på genanvendelse af data? Det er hele ideen med web scraping, at få data som er tilgængelig i et dårligt format over i et bedre format. Hvad viser dataene?

Vi ser et meget tydeligt mønster. Ikke nok med at antallet af love stiger over tid, forøgelsen af nye love stiger, måske endda eksponentielt. [Vi tænker at bruge dataene til at lave en hjemmeside hvor man kan stemme og diskutere alle danske love og paragraffer med en interface lign. Reddit, men det er ikke klart endnu.]

Vi har allerede et så stort antal love at det er umuligt for en normal dansker at kende bare en lille del af dem. Selv en relativ basal lov som Straffeloven har flere hunderede paragraffer og derudover et stort antal underparagraffer. Men det slutter ikke her. Lad os tage en nogenlunde tilfældig paragraf:

§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, hvis han i denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare.

Så vidt vi ved går politiet ikke rundt og giver bøder til folk på diskoteker, selvom disse udsætter andre og deres egendele “for fare”. Så hvordan skal den almindelige borger, som i forvejen har svært ved jurasprog, vide hvilken adfærd der er ulovlig? Det kan personen selv sagt ikke vide, man er nødt til også at kende lovpraksis, nemlig hvordan politiet, anklagerne og retten i praksis fortolker loven. Det kan man ikke læse i loven, i stedet må man købe en lærebog i jura og læse notaterne, eller anskaffe sig en advokat.

Komalove som vågner

Et andet relateret problem er komalove (“dormant laws”), hvilket er love som ikke har været anvendt i en længere periode, men som aldrig er blevet fjernet. De ligger således og vente på at nogen senere får den ide at begynde at anvende dem igen eller fjerne dem. Det kan være en rigtig dårlig ide. I Danmark er fx blasfemi forbudt og paragraffen (§140) er ikke ført til en dom siden 1946 hvor nogen havde klædt sig ud som præst til karneval (if. dansk Wikipedia). Men det er bestemt tænkeligt at der i nær fremtid kommer nogle nye anklagere eller dommere som vil begynde at bruge den igen. Islam har som bekendt forbud mod blasfemi, muslimer tager det generelt meget seriøst og muslimer har en stærkt stigende indflydelse i Danmark. Også de mere seriøse danske kristne kunne nok godt finde på at genoptage brugen af blasfemiparagraffen (fx i 2003 da Kvickly solgte sandaler med Jesusmotiv).

Det ovenstående er et hypotetisk tilfælde da ingen endnu er blevet dømt for loven siden 1940erne, men der findes også et konkret tilfælde: §266b bedre kendt som “racismeparagraffen”, på trods af at den dækker meget andet end racisme:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Det kan lyde underligt for mange, men loven var stort set ubrugt indtil omkring år 2000 hvor man begyndte at retsforfølge folk som sagde grimme ting, typisk om muslimer. Loven blev oprindeligt indført i 1939 som en reaktion på Nazitysklands anti-semitiske propaganda og racistisk vold. Loven blev ændret i 1971, dog ikke som reaktion på et reelt problem, men fordi at danske politikere ville fremstå demokratiske ved at indføre en lov som diktaturer havde stemt igennem i FN (dette er stadig normal praksis).

Som nævnt blev loven ikke anvendt meget indtil ca. år 2000:

Udvidelsen af racismeparagraffen har resulteret i langt flere domsfældelser sammenlignet med den tidligere version af bestemmelsen. Den tidligere version blev kun anvendt i yderst sjældne tilfælde og har så vidt vides kun affødt én trykt dom. Siden ændringerne af bestemmelsen i 1971 frem til juni 2000 foreligger der derimod ti domme, og i perioden fra juni 2000 til april 2011 er det ifølge Rigsadvokatens opgørelser afsagt helt op mod 32 byretsdomme, otte landsretsdomme og en højesteretsdom, hvor tiltalte er blevet dømt efter § 266b, stk. 1, mens tiltalte er blevet frifundet i fire landsretsdomme og to byretsdomme8. En række af disse domme handler om personer og politikere, der har ytret sig i samfundsdebatten om emner af stor offentlig interesse. [JUSTITIA, 2011]

Siden 2011 er §266b også blevet brugt flittigt. Vi kunne ikke finde en oversigt, men hvis man søger efter “dømt racismeparagraffen”, så kan man finde mange historier. Vi har skrevet til Rigsadvokaten for at få en liste over alle tiltaler og domme:

Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com> 22. november 2015 kl. 15.41
Til: rigsadvokaten@ankl.dk

Kære Rigsadvokat,
Jeg kunne godt tænke mig en liste over alle tiltaler rejst for brud på §266b og den forgængere, samt hvorvidt de blev fundet skyldige eller ej.
Justitia/CEPOS har i 2011 udgivet et skriv om emnet, men det omtaler kun statistik op til 2011.
http://justitia-int.org/racismeparagraffen-kan-og-bor-aendres-med-henblik-pa-at-styrke-ytringsfriheden/

Mvh
Emil

Det er uvist hvor mange andre komalove som pludselig kunne blive aktiveret igen af en anklager.

Ingen anden vej end en stor reform

Såfremt man ser den svært fattelige stigning i antal love og paragraffer — og deres frihedsbegrænsninger — for problematisk, så er der ingen anden vej end at slutte sig til dem som ønsker en større reform af den danske lovjungle (medmindre man er anarkist, hvormed man mener at de alle skal ophæves og staten afskaffet osv.). Nogle bud på hvordan det skal gøres kunne være:

• Alle love som omhandler almindelige danskeres adfærd skal skrives på et sprog der er forståeligt for dem. Dette skal empirisk testes ved at læse læseprøver på forståelsen af lovene.
• En bedre offentlige lovdatabase skal laves således at man nemt kan finde alle afgørelser i fuldtekst lavet på baggrund af en given paragraf. Der skal tilmed være opsummeringer af lovpraksis.
• Love der ikke har været anvendt i en årrække skal automatisk afskaffes (‘automatisk solnedgang’).