Rusmiddelpolitik

Teknologipartiets politik på området kan opsummeres som følger:

  • Legaliser langt de fleste forbudte rusmidler til salg på privat eller i nogle tilfælde offentligt marked.
  • Lav reguleringer som mindsker skadevirkningerne fra brugen af disse efter deres skadelighed.
  • Igangsætte brugbare empiriske studier som kan finde ud af hvor stor skadevirkningerne egentlig er.
  • Beskat rusmidlerne efter deres udgift til samfundet.
  • Støt forskning som kan finde bedre rusmidler.

Historisk perspektiv

Krigen mod stoffer (war on drugs) er en relativ ny ide i menneskelighedens historie. Forbuddet mod de rusmidler som er forbudte lige nu, kommer som så mange andre dårlige ideer fra USA. Det var først i 1914 at man på landsplan i USA lavede en egentlig lov som skulle regulere, ikke forbyde, visse rusmidler, nemlig opium og cocablade (kokain). Fra 1920 til 1933 var alkohol forbudt, med de velkendte enorme problemer dette forbud medførte. Som en slags plaster på såret for prohibitionisterne (personer som støtter et forbud), så indføte man i stedet en lov som ulovliggøre cannabis. Det er lidt uklart præcis hvorfor, men det skete i hvert fald ikke på rationel vis, snarere det modsatte. Man kan lære mere om historien om forbuddet i dokumentaren Kampen om Hampen.

https://www.youtube.com/watch?v=C0zw9kS9O4c

Kort opsummeret kunne man sige at forbuddet mod cannabis blev indført på baggrund af påstande som der intet godt evidens var for til at starte med, såsom at cannabis skulle gøre folk voldelige, jf. fx Reefer Madness.

Men selvom historien om forbuddet mod cannabis og andre ulovlige rusmidler er interessant i historisk-politisk perspektiv, er det dog ligegyldigt for rationaliteten af et forbud i dag. Her er man i stedet nødt til at lave en cost-benefit analyse af situationen.

Cost-benefit analyse af legalisering af rusmidler

Mulige politikker

I en cost-benefit analyse estimerer man de forskellige sandsynlige konsekvenser af forskellige handlingsplaner og sammenligner til sidst de nettoresultatet for hver. Der er ekstremt mange mulige politikker man kunne have og det ville være et meget stort stykke arbejde at sammenligne dem alle. For at gøre opgaven mere håndgribelig, så simplificerer vi det til at der er fire muligheder for hvert rusmiddel og alle andre stoffer i øvrigt:

  • A:Privat salg uden begrænsning: det er muligt at købe rusmidler uden tilladelse, uden begrænsninger, og det kan gøres via hvem som helst.
  • B: Privat salg med begrænsning: det er muligt at købe rusmidler uden tilladelse dog med visse begrænsninger og det kan gøres via privatejede butikker.
  • C: Statsligt salg med begrænsning: det er muligt at købe rusmidler uden tilladelse dog med begrænsninger og det kan kun gøres via nogle offentligt ejede butikker.
  • D: Forbud: det er ulovligt at købe rusmidlet som privat uden tilladelse.

Begrænsning dækker i denne kontekst over at der er begrænsninger på hvem der må købe det, typisk efter alder. Der findes mange andre former for reguleringer, såsom kvalitetskontrol, minimum og maksimum indhold af ingredienser osv., men de er ikke inkluderet i ovenstående klassificering.

Indenfor hver mulighed findes mange varianter, ligesom der også findes nogle muligheder som ikke falder under nogen af dem. For at gøre det mere konkret, så har vi listet en række produkter som findes indenfor hver kategori nedenfor:

  • A: Privat salg uden begrænsning: grus, mursten, mælk, vand, leverpostej, pizza, keyboards, energidrik, kaffe
  • B: Privat salg med begrænsning: alkohol (16/18 år), nikotin (18 år), håndkøbsmedicin (15 år), porno (16 år), fyrværkeri (16/18) [baseret på denne liste]
  • C: Statsligt salg med begrænsning: ‘stærk’ alkohol i Sverige og diverse andre lande
  • D: Forbud: heroin, cannabis, kokain, anabolske steroider, lig, organer, mennesker, maskingeværer, håndgranater

En rusmiddelpolitik er i denne simplificerede opsætning som et svar på hvilken kategori hvert rusmiddel hører hjemme i. Rusmidler er her ethvert stof som har en psykoaktiv virkning, dvs. en virkning på sindet når det indtages. Stoffer som fx penicillin er ikke rusmidler, mens også lovlige stoffer som alkohol er rusmidler. Da det er for meget arbejde at liste alle rusmidler (der er 100 hvis ikke 1000vis), så lad os begrænse os til de mest normale rusmidler:

Udover de ovennævnte, så findes der et stort antal nyere rusmidler som ingen helt har styr på — der er nemlig meget lidt ingredienskontrol på et sort marked.

Den nuværende danske politik er at kaffein er i kategori A, alkohol og nikotin i kategori B, mens resten er i kategori D. Generel praksis er at gruppere rusmidlerne efter deres virkning. Hvis vi skal klassificere de ovenstående rusmidler efter virkning og lovlighed (farvekodet), så kan de klassificeres nogenlunde således:

  • Stimulanter (opkvikkende):
    • Nikotin
    • Kaffein
    • Amfetamin
    • Kokain
    • Methylphenidate
    • Khat
    • MDMA
  • Depressanter (sløvende):
    • Alkohol
    • THC + CBD
    • Heroin
    • Opium
  • Psykedeliske:
    • Psilocin
    • LSD
    • Ketamin
    • DMT

Et rusmiddel falder ikke altid perfekt ind i en kategori, men de fleste falder godt ind. Alkohol har fx visse stimulerende virkninger, særligt i små doser, og MDMA har visse psykedeliske virkninger i højere doser.

To politikker i kontrast

Vi er nu klar til at sammenligne de sandsynlige konsekvenser af to politikker. Vi sammenligner den nuværende politik med den politik vi ser som det bedste alternativ, nemlig at rusmidlerne kategoriseres således:

  • A: Privat salg uden begrænsning:
    • kaffein
  • B: Privat salg med begrænsning:
    • 16 år:
      • mild THC/CBD
      • svag alkohol
      • nikotin (røgfrit)
      • psilocin
    • 18 år:
      • stærk THC/CBD
      • stærk alkohol
      • MDMA
      • nikotin (røg)
      • LSD
      • DMT
      • amfetamin
      • kokain
      • khat
      • Methylphenidate
    • 18 år via apotek/læge:
      • ketamin
      • heroin
      • opium

Vi har tilladt os at opdele alkohol, THC/CBD og nikotin i to kategorier efter deres mulige skadelige virkning. En mildere variant som bliver tidligere tilgængeligt og en stærkere variant man kan få adgang til 2 år senere.

Skadeligheden af rusmidler

Hvorfor har vi placeret rusmidlerne som vi har? De er placeret efter vores skøn på deres potentielle skadevirkning taget alternativerne i betragtning. Der findes videnskabelige estimater på skadeligningen af de forskellige rusmidler. Det mest kendte studie på området er Nutt et al. (2010). Resultaterne fra deres studie ses i figuren nedenfor:

nutt-et-al-2010

Da der ikke findes gode studier om skadevirkningerne af alle de forskellige rusmidler, så kunne man ikke blot lave en vurdering ved at se på dem. I stedet samlede man en gruppe eksperter på området og anvendte en matematisk metode til at opnå den bedste fællesvurdering. Resultatet ses ovenfor hvor de forskellige rusmidler er blevet vurderet efter deres skadelige virkninger på forskellige områder, såsom fare for en selv og andre.

Det kan muligvis overraske nogen at alkohol ligger som det mest skadelige overordnet set. Det skyldes de mange meget velkendte problemer med alkohol såsom leverskader, fald og andre uheld, vold, overdosis (med efterfølgende behandling), alkoholbilisme og ejendomskriminalitet (tyveri, hærværk). Enhver der har arbejdet med fulde mennesker kender til disse problemer.

Andre rusmidler som psilocin (Mushrooms i figuren) er stort set ufarlige og der findes ingen eller meget få kendte dødsfald i verdenshistorien. Der er intet godt evidens for at indtagelsen af disse rusmidler skulle have nogen skadelige langtidseffekter heller. Der findes en dansk svamp, Spids Nøgenhat, som gror frit og indeholder psilocin uden at politiet bruger tiden på at gå rundt og give folk der ejer jorden bøder.

Andre rusmidler som MDMA (ecstasy) er relativt ufarlige. David Nutt gjorde sig bemærket da han skrev en artikel som sammenlignede farligheden af equasy med ecstasy:

The dangers of equasy were revealed to me as a result of a recent clinical referral of a woman in her early 30’s who had suffered permanent brain damage as a result of equasy-induced brain damage. She had undergone severe personality change that made her more irritable and impulsive, with anxiety and loss of the ability to experience pleasure. There was also a degree of hypofrontality and behavioural disinhibition that had lead to many bad decisions in relationships with poor choice of partners and an unwanted pregnancy. She is unable to work and is unlikely ever to do so again, so the social costs of her brain damage are also very high.

So what was her addiction – what is equasy? It is an addiction that produces the release of adrenaline and endorphins and which is used by many millions of people in the UK including children and young people. The harmful consequences are well established – about 10 people a year die of it and many more suffer permanent neurological damage as had my patient. It has been estimated that there is a serious adverse event every 350 exposures and these are unpredictable, though more likely in experienced users who take more risks with equasy. It is also associated with over 100 road traffic accidents per year – often with deaths. Equasy leads to gatherings of users that often are associated with these groups engaging in violent conduct.

Der tales naturligvis om ridning, en relativ normal sport som er blandt de farligste:

Rideulykker ligger på en fjerdeplads mht. antal skader indenfor idræt. I Danmark behandles ca. 7.400 personer på skadestue hvert år pga. rideulykker. Næsten 60 % er piger yngre end 19 år. Hvert år er der 1-2 ulykker med dødelig udgang. [kilde]

Mange flere mennesker kommer til skade i forbindelse med ridning end ved brug af ecstasy, men ingen taler om at forbyde ridning. Hvorfor?

Den gode side

Selvom alkohol giver mange problemer går vi ikke ind for et forbud eller yderligere begrænsninger. Hvorfor ikke? For det første har alkohol en masse gode virkninger også, og en begrænsning som medfører nødvendigvis også en reducering i disse gode effekter. Det er klart at lande som Danmark har en veludviklet alkoholkultur som mange nyder godt af og sætter stor pris på. Og selvom alkohol nogle gange fører til de ovenstående problemer, så er det langt fra altid. De fleste mennesker indtager rusmidlet uden at forårsage nævneværdige problemer de fleste gange. En vurdering om at forbyde eller legalisere et rusmidler skal altid tage både de gode og de dårlige effekter i betragtning.

Udbud og efterspørgsel

Muligvis de to mest centrale koncepter i økonomi er udbud og efterspørgsel. Efterspørgsel på rusmidlerne er i nogen grad styret af eksterne betingelser såsom forbud, begrænsninger og prisen, og i høj grad styret af oplevelsen i sig selv. Den officielle ide med at forfølge brugere af ulovlige rusmidler er at mindske efterspørgslen og ideen med at forfølge sælgerne er at mindske udbuddet. Begge dele ville i teorien mindske forbruget. I praksis har det dog vist sig at være meget svært at mindske nogen af delene. Efterspørgslen på rusmidler er generelt ikke påvirket så højt af lovene (den har lav elasticitet), så det er begrænset hvad man kan gøre. Siden at efterspørgslen er meget stor, så er der et meget stort incitament til at sælge rusmidlet hvis andre ikke gør det. Derfor ser man hurtigt et nyt sort (ulovligt) marked opstå lige så snart politiet anholder de nuværende sælgere (som fx hver gang de rydder Christiania). Det er meget svært at stoppe folk der gerne vil handle med hinanden hvis de virkelig vil.

Hvis efterspørgslen er høj for et rusmiddel, så vil der opstå et sort marked hurtigt i takt med at man gør det besværligt at anskaffe sig rusmidler via et hvidt marked. I det ekstreme tilfælde hvor man gør det helt forbudt (kategori D), så er der kun et sort marked som kunderne kan benytte sig af. Hvis man kun gør det lidt besværligt eller dyrt, som med høje afgifter, så opstår der kun i nogen grad et sort marked. Det ser man fx med salget af alkohol og cigaretter. Her køber mange personer varerne på det danske hvide (lovlige) marked og et mindretal køber på et sort marked hvor prisen er lavere eller ved at køre til Tyskland hvor prisen også er lavere,

Ulemper ved et sort marked

Når efterspørgslen er høj — som den er for rusmidler generelt — så vil der opstå et sort marked hvis man fjerner det hvide. Sorte markeder er dårlige på mange måder.

Mangel på kvalitetskontrol

For det første er der ingen tvungen og meget beskeden kvalitetskontrol. Manglen på kontrol fører til at der sælges urene rusmidler som gør folk syge ved at indeholde enten forkerte stoffer eller stoffer i forkerte mængder.

Overdosis skyldes i de fleste tilfælde at indholdet af det aktive stof varierer en del. Politiet holder øje med rusmidlernes renlighed ved at lave laboratorieprøver af nogle af de beslaglagte prøver. I rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2012 kan man læse:

Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og der er mange forskellige stoffer gemt i de tabletter og det pulver, der bl.a. sælges som ”ecstasy”. Det relativt nye stof mCPP med både stimulerende og hallucinerende virkning har de senere år optrådt i stigende grad i ecstasytabletterne og er indeholdt i 49 % af tabletterne i 2011. Det samme gælder for det hallucinogene stof 2C-B, der i 2011 optræder i 10 % af tablet- terne, hvilket dog er mindre sammenlignet med i 2010, hvor 2C-B var indeholdt i 34 % af de analyserede tabletter. Kun få tabletter indeholder i disse år MDMA (ecstasy), hvilket er noget usædvanligt i forhold til tidligere, hvor op til 80 % tablet- ter indeholdt MDMA. Der er tale om et markant skift af indholdet i ecstasypillerne fra MDMA til især mCPP. MDMA optræder nu oftest i stedet i pulver/krystalform i stedet for i tabletter.

Resultater fra de retskemiske analyser af stofferne de senere år viser også, at der er stor variation i renhed og stofkoncentration i de illegale stoffer på markedet 16 , og de illegale stoffer indeholder i høj grad tilsætningsstoffer. I fx alle undersøgte kokainprøver i Danmark påvises i gennemsnit 3 forskellige tilsætningsstoffer – typisk lægemidler – hvilket i sig selv påvirker brugeren af stofferne. Da renheden og koncentrationen i stofferne ofte er ukendt for brugeren, indebærer dette en særlig risiko ved indtagelse. [min emfase]

Alternativet er at have et hvidt marked. Her ville man jævnligt kontrollere at styrken ikke varierer så meget, og man ville tjekke for om produkterne indeholdte skadelige blandingsprodukter. Med andre ord, rusmidlerne er ekstra farlige fordi de er forbudte og ville være mindre farlige hvis de var lovlige.

Forbigåede indtægter fra afgifter og skatter

På et sort marked betaler ingen skat af deres indkomst og der er ingen MOMS eller andre afgifter på salget. Hvor mange penge går staten glip af? Det er svært at estimere størrelsen på det sorte marked, men der findes estimater og det er ikke småbeløb. I 2012 estimerede politiet at der blev solgt cannabis for op mod 1 milliard kroner om året på Christiania alene. Det er 1,000 millioner kroner for blot en del af cannabismarkedet i Danmark, eller godt 200 kroner om året per dansker. Derudover kommer der det cannabis som ikke bliver solgt på Christiania og alle de andre rusmidler. Det er meget svært at sige hvad det samlede beløb drejer sig om, men økonomen Rasmus Højbjerg Jacobsen har lavet et gæt da han medvirkede i dokumentaren Krigen imod narkotika?:

https://www.youtube.com/watch?v=Gj3hVD7oChY

https://www.youtube.com/watch?v=NuhXxaXpuiA

Estimatet på de forbigåede indtægter lyder på 1.8 milliarder. Det er penge som stammer både fra salget uden MOMS og andre afgifter, forbigåede indkomstskat og arbejdsplader som ikke blev lavet.

En anden metode til at estimere beløbet er at se på et sted hvor man har legaliseret salget, nemlig Colorado og Washington i USA. Colorados befolkning er på ca. 5.5 millioner, så det er meget tæt på Danmarks (5.6 millioner). I en artikel fra juli kan man læse at der er blevet solgt for 486 millioner dollars i de første 5 måneder af året. I kroner er det ca. 3,200 millioner. Hvis man laver den simple antagelse at 20% af dette beløb ville have været MOMS, så er det godt 650 millioner kroner man ville have tjent. Derudover kommer de mange ekstra indtægter via nye arbejdspladser. Det er svært at sige hvor mange, men det lader til at dreje sig om adskillige tusind nye jobs. Situationen er lignende i Washington. Her kan man læse at der på 2 år (2014-2016 juli) er blevet solgt for godt 1 milliard dollars. Det er ca. 13.3 milliarder kroner eller ca. 6.6 milliarder om året. Der bor godt 7 millioner mennesker i Washington, så tallet skal nedjusteres lidt for at det kan bruges som estimat for Danmark, til omkring 6.8/(7.062/5.6)=5.4 milliarder kroner. Hvis vi igen antager at MOMS ville have udgjort 20%, så er der tale om en forbigået indkomst på ca. 1.1 milliarder kroner.

Bandekrig

På et hvidt marked kan man benytte sig af retssystemet til at håndhæve aftaler. Det kan man ikke på et sort marked og man må derfor ty til vold selv i stedet for at overlade den opgave til politiet. I praksis betyder det at der opstår grupper af personer som bekæmper hinanden med vold, også kendt som bandekrig. Bandekrig (og tidl. rockerkrig) er en direkte konsekvens af et stort sort marked. Bandekrige er på mange måder dårlige. De skaber utryghed blandt befolkningen når der er skyderier. Skyderierne rammer ofte civile og fører til ødelæggelsen af mange butikker. Det er svært at sige hvad det koster i kroner, men det er nok et større millionbeløb om året.

Retssikkerhed

Når politikerne ser at deres forsøg på at håndhæve forbuddene mod rusmidler ikke virker, så indfører de ofte strengere love. Love som begrænser retssikkerheden og fører til chikane af almindelige mennesker. Forringelsen af retssikkerheden blev gennemgået i dokumentaren Der var engang en retsstat:

Chikanen af almindelige mennesker foregår i stor stil i København hvor politiet chikanerer tusindvis af mennesker som færdes omkring Christiania. En gruppe personer dokumenterer den daglige chikane og lægger det på Youtube.

Politiet opretter også store, lovlige visitationszoner som mindsker retssikkerheden for alle som færdes i dem. Man kan se hvor zonerne kan ses på hjemmesiden https://visitationszone.dk/.

Omkostninger til retssystemet

Fængsler. Også diskuteret i DR3 dokumentar nævnt ovenfor, er de store udgifter til retssystemet som er forbundet med forbuddene mod rusmidlerne. Hvis man ser på de rå tal om hvad folk sidder i fængsel for, så sidder omkring 23% i fængsel for narkokriminalitet. Det er meget dyrt at have folk i fængsel: Kriminalforsorgen oplyser at det koster mellem 1,200 og 1,900 kroner om dagen per person. Vi har godt 3,400 personer i fængsel, så det giver en samlet pris på mellem 4.1 milliarder og 6.5 milliarder kroner om året. Spørger man Kriminalforsorgen hvad de selv koster om året siger de ca. 3 milliarder. Hvis vi bruger det laveste tal og kombinerer det med tallet for personer med narkokriminalitet, så er prisen mindst 690 millioner kroner om året. Men, chefkonsulent for Kriminalforsorgen Niels Løppenthin estimerer at et sted mellem 50% og 67% af de indsatte sidder inde for noget som direkte eller indirekte har at gøre med narkokriminalitet. Bruger vi disse estimater i stedet bliver prisen for fængsler et sted mellem 1.5 og 2 milliarder kroner i udgifter til fængslerne alene.

Politi og anklager. I følge en pjece fra Dansk Politi har de et årligt budget på ca. 8.5 milliarder kroner og godt 15,000 ansatte. Hvis vi laver den grove antagelse at udgifterne til politiet afspejler dem som sidder i fængsel, så kan vi lave et groft overslag på politiets udgifter til at håndhæve forbuddene mod rusmidler: et sted mellem 4.25 og 5.7 milliarder kroner (baseret på 50/67%). Det er svært at sige hvor præcis antagelsen er. Sager om rusmidler kan være teknisk besværlige i den forstand at man skal bruge fx laboratorieanalyser til at fastslå typen af rusmidler og sådanne analyser er dyre.

Domstole. På domstol.dk kan man læse at det samlede budget for domstolene var 1.8 millioner kroner i 2014. Det giver en estimeret udgift på 0.9 til 1.2 milliarder kroner.

Sammenlagt. Lægger man udgifterne til fængsler, politi, anklager og domstol sammen, bliver estimatet mellem 6.65 og 8.9 milliarder kroner.

Tabt arbejdsfortjeneste

En anden udgift forbundet med at have folk i fængsel er at de ikke arbejder så meget som de ellers ville have gjort. Det er svært at sige hvor meget fordi folk der sidder i fængsel ikke er repræsentative for danskere generelt. De ville have tjent mindre end den gennemsnitlige dansker, men dog stadig mere end hvad de tjener i fængslet. Indsatte får knap 10 kroner i timen for de løn de laver. Det kommer der selvsagt ikke mange skattepenge ud af. Der er ca. 3,400 indsatte, så hvis den tabte skatteindtægt er ganske betydelig. Den gennemsnitlige lønindkomst for mænd (90% af fanger er mænd) er på ca. 220 tusind kroner om året. Hvis vi antager at fængsel er associeret med en lønnedgang på 90% og den gennemsnitlige skattebetaling er 30% (en god del er undtaget pga. bundfradraget), så er det en tabt skatteindkomst på ca. 200 millioner kroner om året ((220000 * .90 * .30) * 3400).

Tillid til politiet, politikerne og retssystemet

Når borgerne oplever at politiet håndhæver uretfærdige love, så falder deres tillid til politiet. I gennemsnit har danskerne samlet set ret stor tillid til politiet: den gennemsnitlige tillid er 7.4 på en 0-10 skala. Det skyldes nok at det danske politi er relativt fri fra korruption og at straffene for uretfærdige love er relative milde. Det betyder dog ikke at tilliden ikke kunne være endnu højere hvis man afskaffede uretfærdige love, og i øvrigt stoppede med tåbeligheder som måltal og tyveri af flage.

Forbigåede forskningsmuligheder

En særlig negativ konsekvens ved forbuddet mod rusmidler er at man har forbigået vigtig forskning i rusmidlerne som behandling mod psykiske lidelser. Det kan virke underligt, men der er nogenlunde god evidens for at visse rusmidler virker som behandling mod problemer som alkoholisme. En meta-analyse af LSD som behandling mod alkoholisme fandt at evidensen tydede på at det virkede:

Assessments of lysergic acid diethylamide (LSD) in the treatment of alcoholism have not been based on quantitative meta-analysis. Hence, we performed a meta-analysis of randomized controlled trials in order to evaluate the clinical efficacy of LSD in the treatment of alcoholism. Two reviewers independently extracted the data, pooling the effects using odds ratios (ORs) by a generic inverse variance, random effects model. We identified six eligible trials, including 536 participants. There was evidence for a beneficial effect of LSD on alcohol misuse (OR, 1.96; 95% CI, 1.36–2.84; p = 0.0003). Between-trial heterogeneity for the treatment effects was negligible (I2 = 0%). Secondary outcomes, risk of bias and limitations are discussed. A single dose of LSD, in the context of various alcoholism treatment programs, is associated with a decrease in alcohol misuse. [vores emfase]

Der er ligeledes studier om andre rusmidler som psilocin, ketamin og MDMA. Det er for tidligt at sige om disse behandlingsformer har en god nok virkning til at man bør anvende dem i praksis, men potentialet er stort. Alkoholisme er meget dyrt for samfundet og for individer med problemet og hvis det det kan effektivt afhjælpes med billigt og sikkert medicin i form af LSD, så ville det være ikke mindre end fantastisk fra et folkesundhedsperspektiv. Blå Kors oplyser at kommunerne fx brugte godt 280 millioner kroner på alkoholmisbrugsbehandling i 2012. Det er svært at sige hvad udgiften er til sundhedssektoren og i tabte skatter, men den er nok stor da det estimeres at der er ca. 140,000 der misbruger alkohol i Danmark (2.5% af befolkningen). Cannabis er en velkendt behandling til sklerose både i henhold til smerter og spasmer.

Forbruget og legalisering

Et ofte diskuteret spørgsmål er om forbruget af rusmidler ville stige efter en legalisering. Det er vigtigt at holde sig i tankerne at en stigning i fx cannabisforbruget ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Hvis folk bytter alkohol ud med cannabis, så er det nok en positiv ændring i forhold til folkesundheden da alkohol er problematisk af de førnævnte grunde. Generelt er substitutioner noget man kan forvente efter en legalisering da det bliver muligt at forske i og sælge sundere alternativer til de rusmidler vi lige nu anvender.

Man har lavet studier af cannabisforbruget i Colorado og Washington efter legaliseringen der, men der synes ikke at være de store ændringer. Det viser at folks forbrugsvaner af rusmidler ikke i høj grad styres af gældende lov. Med andre ord så holdet forbuddet ikke folk fra at ryge cannabis i nævneværdig grad.

Samlet vurdering

Den samlede vurdering af ovenstående områder er at prisen for krigen mod stoffer ligger i et flercifret milliardbeløb om året. Derudover er der store menneskelige udgifter i form af negative effekter fra bandekrige, farligere rusmidler pga. mangel på kvalitetskontrol og forbigåede behandlingsmuligheder.

Typiske indvendinger mod en legalisering

Der findes en række indvendinger mod en legalisering som man kan læse i dagbladene og på Facebook. Vi tilbageviser her nogle af de vigtigste.

“Man kan ikke lovliggøre cannabis”

Det påstås af og til at man ikke kan legalisere cannabis. Det skyldes at Danmark er underskriver på en FN aftale fra 1961 — Single Convention on Narcotic Drugs. Samme konvention er i øvrigt årsagen til at cannabis ikke er juridisk lovligt i Holland. Det er kun lovligt i praksis fordi man ignorerer loven. Danmark kunne på samme måde fint undlade at håndhæve loven uden nogen konsekvenser som man også gør i Colorado og Washington. Der findes heldigvis ikke noget World Police som håndhæver den slags aftaler. En bedre løsning ville naturligvis blot bære at træde ud af konventionen da der ingen grund er til at være med i den og intet som forhindrer en i at træde ud.