norge-journalister-2016

Politisk bias i medierne

Når man taler om politisk bias i medierne er der primært to måder at anse det på:

  1. Politisk bias hos journalister.
  2. Politisk bias hos medier.

Det siges at journaliste generelt er røde, men sjældent gives der noget evidens for det. Da vi tror på statistik, så har vi brugt tiden på at samle nogle tal, både fra Danmark og udlandet.

Er journalister røde?

Er journalister røde? Umiddelbart den nemmeste metode er at spørge dem om hvem de stemmer på. Det er blevet gjort flere gange. Nedenfor ses to tabeller for hvad journaliststuderende og journalister (ville) stemme. Til sammenligning er tallene fra det nærmeste folketingsvalg angivet:

Parti Den brede befolkning, i % Journaliststuderende, i % Forskel, i %point
Socialdemokratiet 25.8 17.1 -8.7
Radikale 9.2 38.7 29.5
Konservative 10.3 4.3 -6
Socialistisk Folkeparti 6 17.2 11.2
Dansk Folkeparti 13.3 1.1 -12.2
Venstre 29 4.3 -24.7
Enhedslisten 3.4 16.1 12.7
S+SF+R+EL 44.4 89.1 44.7
V+K+DF 52.6 9.7 -42.9
Total 97 98.8 1.8
Parti Den brede befolkning, i % Danske journalister, i % Forskel, i %point
Enhedslisten 6.7 17 10.3
Socialistisk Folkeparti 9.2 13 3.8
Socialdemokraterne 24.8 20 -4.8
Radikale 9.5 30 20.5
Venstre 26.7 11 -15.7
Liberal Alliance 5 5 0
Konservative 4.9 2 -2.9
Dansk Folkeparti 12.3 1 -11.3
Andet 0.9 1 0.1
S+SF+R+EL 50.2 80 29.8
V+K+DF+LA 48.9 19 -29.9

(kilde: citeret fra Emil. O. W. Kirkegaard, Omtale af ekstremisme i danske medier i årene 2003-2013: en kvantitativ analyse)

(DF betragtes ikke som rødt her, på trods af at partiet som sådan er fordelingspolitisk venstreorienteret. Det skyldes at den gængse rød-blå dimension er en blanding af værdi- og fordelingspolitik. DF ligger til højre værdipolitisk set (national-konservative), men lidt til venstre fordelingspolitisk set.)

Der findes nogle flere tal, men ikke så detaljerede som dem ovenfor. Taget i betragtning at samplingen ikke var helt optimal mht. de studerende, så ville det nok være rimeligt at tro at journalister er temmelig røde, i retning af 80-85% som stemmer RV og længere over.

Er medierne røde?

Men én ting er journalisterne. Det kunne jo være at redaktørerne var neutrale eller særligt gode til deres job om at holde journalisterne fra at skrive politisk farvede artikler. Det er derfor muligt at en temmelig rød gruppe journalister kunne skrive relativt neutrale artikler. Det er derfor nødvendigt at se på det faktisk producerede indhold.

Problemet med folks holdning og skriverier om dette emne er, at de er baseret på subjektive/kvalitative indtryk, som er uvidenskabeligt og derfor ikke ret brugbart. For nogle år siden foretog en af os i partiet derfor et reelt kvantitativt studie om emnet. Metoden bestod i at søge på mediernes omtale af ekstremisme på hver sin fløj, da det må forventes at personer på den ene fløj fokuserer mere på ekstremisme på den anden fløj (ekstreme ift. dem selv). Altså, selv hvis ekstremismen var lige fordelt på rød og blå blok, så ville man forvente at hvis journalister var røde, så ville de omtale blå ekstremisme mere end rød ekstremisme. Den mere konkrete metode bestod således i at finde brugbare søgetermer som indikerer omtale af ekstremisme og finde dem på hver sin fløj i analoge versioner (fx højreekstremisme, venstreekstremisme). Detaljerne kan læses i datafilen til studiet. Islamisk/muslimsk ekstremisme blev medtaget til sammenligning selvom det ofte ikke var muligt at finde direkte analoge udtryk (fx yderste højre, yderste venstre, yderste islam??). Resultaterne ses i figuren herunder:

omtale-ekstremisme

(kilde: citeret fra Emil. O. W. Kirkegaard, Omtale af ekstremisme i danske medier i årene 2003-2013: en kvantitativ analyse)

Resultaterne er sorteret efter den form for ekstremisme som omtales mest. Rangeringen af medierne er generelt ikke overraskende: DR er det mest røde medie og de medier som bliver betragtet som borgerlige ligger i bunden. Kun i ét tilfælde omtaler et medie noget andet end højreekstremisme mest, nemlig Kristeligt Dagblad som omtaler muslimsk ekstremisme mest. Det undrer nok ikke da mediet er religiøst orienteret.

Et fortolkningsproblem med ovenstående resultater er, at det er muligt at medierne omtaler højreekstremisme ganske enkelt fordi at den er mere normal eller mere ekstrem i sin udfoldelse. Derfor blev resultaterne sammenlignet med lister af kendte angreb på politikere i Danmark samt Europols tal om politisk terrorisme. I denne sammenligning var muslimsk og rød ekstremisme/terrorisme langt mere normalt end ‘blå’ ekstremisme. I optællingen af danske angreb var fordelingen 5, 4, 1, 2 for hhv. muslimsk, rød, ‘blå’ og uklare. Det skal her siges at ‘blå’ her betyder nationalistisk/konservativ.

Udenlandske undersøgelser

Hvad med udlandet? Hvis der også kan påvises bias i medierne i udlandet, så støtter det fundet for Danmark indirekte.

Sverige

En meningsmåling blandt journalister i 2012 gav følgende resultat:

Journalister

Generelle befolkning

Forskel %point

Vänsterpartiet

15

5

+10

Socialdemokraterna

14

28

-14

Miljöpartiet

41

12

+29

Centerpartiet

4

5

-1

Folkpartiet

7

7

±0

Moderaterna

14

34

-20

Kristdemokraterna

2

3

-1

Sverigedemokraterna

1

3

-2

Feministiskt initiativ

1

+1

Annat

2

1

+1

Antal personer

1338

4326

Resultaterne minder meget om de danske.

Der findes en række flere undersøgelser opsummeret her (arkiveret), men resultaterne er som ovenstående.

Norge

Som i Sverige findes der adskillige nyere undersøgelser. Der findes også tal for redaktørerne alene, altså personer som besidder en slags kontrolinstans og argumenterbart er vigtigere at se på end journalisterne selv.

norge-journalister-2016norge-redaktoerer-2016

(journalisten.no, arkiveret)

Der er resultater fra 2015, og længere tilbage. De bliver rødere med tiden.

USA

I 2013 udspurgte man godt 1000 tilfældigt udvalgte journalister i USA hvem de var associeret med. Resultaterne så således ud:

party-journalists

(Willnat, L., & Weaver, D. H. (2014). American Journalist in the Digital Age: Key Findings. PDF)

Antallet af uafhængige er stort, men ser man på den relative fordeling af R vs. D, så er der omtrent 4 gange så mange D som R.

Folk der erklærer sig uafhængige stemmer som regel ikke på et 3rd party, men på D eller R. Hvem stemmer journalister på? Der findes et større antal surveys, som alle resultaterne er nogenlunde de samme, så vi går ikke i detaljer.

bush-kerry bill-vs-bush white-house media-elite

(Diverse kilder, via Media Research Centers opsummering)

Konklusion

Der er således solid basis for at tro, at medierne har en ganske massiv venstreorienteret bias hvad gælder arbejderne. Ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien og i USA. Det gælder nok også alle andre vestlige lande omend vi ikke har brugt tiden på at lede efter nogle tal.

Det ville være ret utroligt hvis dette ikke afspejlede sig i deres arbejde. Os bekendt findes der kun et enkelt vellavet empirisk studie af dette i Danmark hvor der blev fundet ret massiv venstreorienteret bias blandt medierne i omtalen af politisk ekstremisme.