Billigere folkeafstemninger med brug af statistik

Folkeafstemninger er dyre: afstemningen om EUs patentdomstol kostede et sted mellem 125 og 145 millioner kroner. Hvis man, som vi, vil have at folkeafstemningen som ske hyppigere som del af den demokratiske proces, så giver det mening at se på om de kan gøres billigere. Den smarte løsning er at lave et reelt online demokrati, men den løsning synes langt ude i fremtiden. Derfor må man se sig efter et alternativ.

Sampling demokrati

Når analyseinstitutter skal finde ud af hvad danskerne mener om et givent emne, så spørger de som regel ca. 1000 personer. I kontrast, når man går til valg, spørger man hele befolkningen, eller rettere, man spørger de 4.1 millioner som har stemmeret. Formålet er i begge tilfælde det samme: at finde ud af hvad befolkningen mener. Estimaterne som man får via analyseinstitutterne kan være forkerte, hvilket blandt andet skyldes at man bruger sampling (udtrækning). I mange demokratiske beslutninger vil man gerne have en større sikkerhed end fx ±2%, og det kan man nemt opnå ved blot at udtrække flere personer. Eksempelvis kunne man som start nøjes med at udtrække 10,000 tilfældigt udvalgte personer (via CPR). Det er ca. 0.2% af dem med stemmeret. Det ville give en ret beskeden statistisk usikkerhed. Hvis det drejer sig om den simple situation hvor man skal stemme JA/NEJ til et forslag, så kan man udregne et eksempel med R således:

I eksemplet antager vi at der i befolkningen er 48% som ville stemme JA, og 52% som ville stemme NEJ. Vi udvælger 10,000 tilfældige personer og lader dem stemme. De stemte 47.56% JA, hvilket er ret tæt på 48%. Hvad er chancen for at måle så meget forkert at man får et tal som er over 50% og dermed ændrer beslutningen? 0.0001116%. Det er en usikkerhed man godt kan leve med.

I tættere afstemninger kan usikkerheden blive for stor. Hvis nu at der i befolkningen var næsten total splittelse, og andelen af JA ville-stemmere er 49.5%, hvor sikre kunne vi så være når vi har spurgt 10,000 personer?

I vores hypotetiske afstemning stemte 49.05% JA. Vi kan endvidere se at der er ca. 6% chance for at befolkningen faktisk var over 50% givet de data man så. Det er ikke en sandsynlighed som er til at leve med i et demokrati. Løsningen er derimod enkel, vi udvælger blot nogle flere mennesker, fx 50,000:

Vores analyse viser dog, at vi stadig ikke er ret sikre for sandsynligheden for at have målt forkert nok til at beslutningen ændrer sig er nu kun faldet til ca. 3%. Men man kan blot blive ved med at forøge antallet af personer indtil at sandsynligheden for at have målt forkert kommer under en acceptabel fejlrate, fx <0.1% (1 ud af 1000). I dette tilfælde kan det lade sig gøre med ca. 100,000 personer.

Selv hvis man gør brug af 100,000 personer til nogle afstemninger, så er det stadig en massiv besparelse: det er ca. 2% af alle personer med stemmeret.

To forslag til delvist direkte demokrati i Danmark

Demokrati – direkte og repræsentativt

Der skelnes ofte mellem to former for demokrati: direkte og indirekte, sidste også kaldet for repræsentativ. Forskellen består i at borgerne at i det direkte demokrati stemmer direkte om lovene, mens at de i det repræsentative demokrati nøjes med at stemme på nogle som så stemmer om lovene. (Førstegrads delegativt demokrati.)

Intet land er i dag et rent direkte demokrati og de historiske eksempler på direkte demokratier har også været meget begrænsede. Det mest kendte eksempel er det oldgræske Athenske demokrati men her kunne kun voksne, mandlige borgere stemme og de udgjorde en relativ beskeden del af befolkningen. Hovedparten var udgjort af kvinder, slaver, børn og udlændinge som ingen stemmeret havde.

Nogle lande som primært har repræsentativ demokrati har dog elementer af direkte demokrati. Det mest kendte eksempel er den model som bruges i Svejts. Her kan borgerne stille et forslag til lov både på føderalt, kantonsk og municipalsk niveau (svarer nogenlunde til lands-, regional- og kommunalplan, dog med mere uafhængighed). På føderalt niveau kræver det 100,000 underskrifter indsamlet i de sidste 12 måneder at få et forslag sendt til folkeafstemning. I Finland bruges et andet system. Her kan borgere ikke vedtage et lovforslag selv via folkeafstemning, men de kan fremsætte et lovforslag og tvinge parlamentet til at stemme om det. Det kræver at man kan indsamle 50,000 underskrifter.

Danmark

Borgerne i Danmark har ingen direkte måde de kan udøve magt på ved eget initiativ. Men det er muligt for politikerne at sende et forslag til folkeafstemning og nogle forslag skal til folkeafstemning. Det gælder dem som afgiver suverænitet (magt) til udlandet (fx EU) og dem som ændrer Grundloven.

Hvis man gerne vil noget som intet parti i Folketinget vil, så må man enten overbevise et af dem om at skifte holdning eller starte et nyt parti. Det første sker af og til, men i andre tilfælde er det nødvendigt at skubbe agendaen ved at stifte nye partier (fx stiftelsen af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i nyere tid). I mange år har det været næsten umuligt at få et nyt parti på stemmesedlen da politikerne har gjort det meget svært at bare få lov til at stille op. Det kræver nemlig ca. 20,000 underskrifter, kaldet stillere. Processen var utroligt kompliceret.

(Videoen er lavet af Retsforbundet)

Men efter pres fra flere partier udenfor Folketinget er reglerne endelig blevet lavet om. Det kræver stadig ca. 20,000 personer at blive opstillingsberettiget, men de kan nu samles online via NemID på hjemmesiden https://www.vaelgererklaering.dk/.

To forslag: direkte demokrati i to niveauer

Vores forslag er simpelt. Indfør både det svejtsiske og det finske system i Danmark. Der findes allerede et system som kan verificere at man er en rigtig person med rimelig sikkerhed, så udgifterne til at opsætte systemet er relativt beskedne. Vi foreslår et system i to niveauer:

  • 1% af stemmeberettigede: send et lovforslag til afstemning i Folketinget.
  • 3% af stemmeberettigede: send et lovforslag til folkeafstemning.

Antallet af stemmeberettigede i Danmark er ca. 4.1 millioner personer stemmeberettigede hvoraf ca. 3.6 millioner (ca. 86%) gør brug af deres stemme til folketingsvalg. Ved at fastsætte antallet af underskrifter ud fra antallet af stemmeberettigede er man sikret at systemet skalerer i takt med at befolkningstallet og dens alderssammensætning ændrer sig. Det er ikke tilfældet for systemerne i Svejts og Finland. At sende et forslag til folketingsafstemning kræver således at man kan samle ca. 40,000 underskrifter, mens en folkeafstemning kræver ca. 120,000.

Vi forestiller os at der bliver lavet et system som udbygning på det nuværende hvor man kan indsende et forslag for et relativt beskedent beløb (et par tusind, alt efter færdigheden af det forslag man kommer med). Pengene går til at forslaget bliver gennemgået og måske rettet af en jurist, så det kan være juridisk bindende i tilfælde af at det bliver vedtaget. Alle godkendte forslag indsættes i et system hvor alle kan se alle forslag og hvor hvert forslag har en profilside hvor dem som har fremsat det kan indsætte information, links osv.. Enhver med stemmeret kan stemme på så mange forslag de ønsker. Dette gøres for at undgå strategiske afstemninger. Man kan kun afgive sin stemme til et forslag ved at logge ind med NemID som ved det nuværende system hvilket sikrer systemet mod at blive oversvømmet med falske navne.

VI forestiller os at i takt med at forslagene samler stemmer, så vil medieopmærksomheden følge efter. Forslag som er tæt på de 1% eller 3% vil nok få meget medieopmærksomhed, som er folkets måde at indirekte tvinge medierne til at tale om de folket gerne vil tale om, i stedet for mediernes egen agenda.