Hvorfor egentlig biodiversitet?

Læser man på organisationers hjemmesider om hvorfor de ønsker at bevare biodiversitet, så finder man ikke særligt overbevisende grunde. Fx Danmarks Naturfredningsforening:

Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Der gives altså et argument baseret på fødekæden — eller rettere, fødespindet (food web). Fødekæden er temmelig kompliceret, og det er gået galt før når man har forsøgt at justere på den, så der er grund til at være påpasselig. Men det er langt fra et godt argument for at det vil gå galt i al fremtid, og man kan også finde eksempler hvor det er gået godt. Det er også svært at se hvordan Danmark og Danmarks fødekæde bliver påvirket af fx regnskove i andre andre, så argumentet er endnu ringere når det kommer til udlandets eller global biodiversitet.

Påstanden om at tabet af biodiversitet er meget høj er ikke en overdrivelse da menneskets udbredelse ser ud til at være årsagen til det store tab af biodiversitet som ses de sidste del tusind år. Det omhandler dog primært — så vidt vi ved — større arter (fx mammutten).

Biodiversitet.nu bruger en anden begrundelse, nemlig, “Vi vil gerne have en rig og spændende natur. Ved at registrere de dyr, planter, svampe og levesteder du møder i naturen med app’en NaturTjej, hjælper du os med helt ny viden, som kan komme biodiversiteten til gavn.”. Ingen nærmere begrundelse er givet for hvorfor det er godt med en rig og spændende natur. Det har naturligvis en værdi for personer som har interesse i den slags, men et stigende antal mennesker bor i byerne, og lader ikke til at udvise den store interesse i biodiversitet.

Biologisk viden er brugbar

Det er både svært og dyrt at opfinde teknologi fra bunden, mens at viden om naturen ofte enten giver os løsninger vi direkte kan kopiere eller lade os inspirere af. Naturen har brugt milliarder af år på at udvikle et ekstremt stort antal arter af organismer og de er forskellige på mange måder. Disse organismer møder et endnu større antal forskellige udfordringer i deres liv, og løser dem på et ufatteligt stort antal forskellige måder.

Ved at studere hvordan naturen har løst problemer som vi også har (eller får i fremtiden), så er det muligt for os at genbruge løsninger som naturen allerede har udviklet og testet for os. Der arbejdes på at opbygge store databaser med åbne data om biologiske data, samt udvikle metoder til at automatisk identificere potentielt brugbare løsninger fra disse. Historien er fyldt med eksempler på brugbar teknologi som er kommet til os fra naturen. Dog kunne jeg ikke finde nogen systematisk liste over disse, skønt at en sådan ville have relevans for fremtidig søgen efter brugbar teknologi. Et par eksempler gives herunder:

  • Penicillin – Blev opdaget ved en tilfældighed. Bruges overalt til bekæmpelse af bakterielle infektioner.
  • E. coli  – Bruges i stor stil til fremstilling af alt fra insulin til biobrændsel.
  • Catharanthus roseus (intet dansk navn?) – Oprindeligt fra Madagaskar. Ekstrakt herfra blev testet til brug mod diabetes, men blev i stedet fundet til at være brugbart til cancerbehandling.
  • CRISPR-relaterede metoder – Bruges til bioredigering og har en meget lys fremtid til behandling af alt muligt, bl.a. helbredelse af genetiske sygdomme hos levende personer.

Måske det primære problem ved efterligning af naturens løsninger er diverse aktivistgrupper som forhindrer brug af organismer på en ‘etisk uforsvarlig måde’ (kaldet biopirateri). Deres begrundelse er at disse organismer typisk er kendte i forvejen af lokale stammefolk, og de mener at disse grupper bør have ejerskab over teknologien eller i hvert fald få del i økonomiske gevinster af den. Det giver en vis mening, men konsekvensen kan i stedet blot blive at virksomheder slet ikke gider bruge tiden på at teste, finde effektive fremstillingsmetoder osv. til disse produkter, og de bliver derfor aldrig alment tilgængelige. Hvad gavn har menneskeligheden af at nogle stammefolk har nogle uvidenskabelige ideer om hvilke ting der virker og ikke virker? Ikke meget. Det virker som et eksempel på en blanding af misforstået hensyntagen og loss aversion. Hvis stammefolket ikke får del af kagen, så skal ingen have kage.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være problemer, men de skyldes primært patenter. Det ville være temmelig tåbeligt hvis biotek firmaer tog patent på naturbaserede produkter som stammefolk har haft i 100vis af år, og derefter forbød stammefolkene at bruge dem.

Andre betragtninger

Bevarelse af biodiversitet gør det muligt at studere organismerne mht. en øget forståelse af evolution. Dette virker ikke umiddelbart så brugbart.

Når først biodiversiteten går tabt, så er den svær at genoprette. I praksis betyder det, at selv hvis vi er ret sikre lige nu på, at biodiversitet på et givent område ikke er brugbart, så kunne det være at vi tog fejl. Men når først en organisme er uddød, så er den temmelig svær at genoplive (men nok ikke altid umulig). Pga. denne semi-irreversibilitet, så bør man være konservativ med sine beslutninger.

Et heldigt tilfælde er, at biodiversitet lader til at variere meget fra sted til sted, og der findes hotspots hvor biodiversiteten er ekstremt høj. I praksis betyder det således, at man kan koncentrere sig om at besvære disse hotspots og på den måde effektivt beholde et stor mængde biodiversitet. Disse hotspots er som regel ikke langt mod nord (latitudinal diversity gradient). Det er både en fordel og en ulempe. Da områderne ikke ligger i Danmark er de ikke os til gene, men det betyder også at rige lande — som generelt ligger væk fra ækvator — som går mere op i beskyttelsen af biodiversitet ikke har nem mulighed for at bevare den.

Biodiversiteten har været stærkt stigende i mange millioner år. Det vil nok ske igen selvom mennesket udsletter en del af det, men det vil tage mange millioner år.

Phanerozoic_Biodiversity

Forbuddet mod Salvia

salvia

Krigen mod stoffer, som det populært kaldes, er det årtier lange forbud mod en lang række rusmidler. Listen med forbudte stoffer bliver ofte udvidet, typisk på tyndt grundlag. Fx blev Salvia (Salvia Divonorum) forbudt i Danmark i 2003. Havde nogen udgivet et overbevisende videnskabeligt studie om farligheden? Næ. En politiker, Sophie Hæstorp Andersen (S), spurgte engang i Folketinget om hvorfor det var lovligt i Danmark når det var forbudt i Australien. Den relevante minister, Lars Løkke, svarede at der ikke pt. var begrundelse for at forbyde det, men at han ville:

I lyset af de senest fremkomne oplysninger om Salvia Divinorum har jeg nu bedt Sundhedsstyrelsen om – bl.a. på grundlag af oplysninger indhentet fra internationale organer med ansvar for narkotikaspørgsmål – at undersøge, hvor stort omfanget af misbruget er, og hvilke virkninger, herunder skadevirkninger, der er forbundet med misbruget. Jeg har bedt styrelsen om samtidig at undersøge, hvorfor Salvia Divinorum, således som spørgeren oplyser, tilsyneladende er forbudt i Australien, og om at vurdere behovet for et forbud i Danmark.

Hvis Sundhedsstyrelsen herefter indstiller til mig, at der indføres et forbud, vil jeg sørge for, at forbuddet meget hurtigt får virkning.

Hvad kom Sundhedsstyrelsen frem til? Dette:

Sundhedsstyrelsen har begrundet indstillingen med:

  1. at salvia divinorum og salvinorin A har stimulerende/hallucinogene virkninger,
  2. at brug af planten og indholdsstoffet derfor potentielt indebærer samme risici som brug af andre hallucinogene stoffer, der allerede er under kontrol, og
  3. at planten og indholdsstoffet aktuelt ikke har medicinsk eller industriel anvendelse.

Ingen af disse kan dog siges at være gode. 1) At et stof har psykoaktive virkninger er tydeligvis ikke nok da koffein, alkohol, nikotin, benzin, m.fl. er lovligt og også har disse egenskaber. 2) Dette er ikke en grund i sig selv, men henviser bare til at andre lignende rusmidler er forbudte. Hvis de er forbudte ved en fejl, så ville dette føre til flere fejlagtige forbud. Det er ikke smart bare at henvise til andre forbud. 3) Kendskabet til stoffet er relativt nyt og det kunne sagtens tænkes at man senere fandt noget det var brugbart til. Et forbud gør det derimod besværligt at finde ud af hvad man kan bruge det til da det besværliggør eller umuliggør forskning i emnet.

Politikere i andre lande klarede sig ikke meget bedre end de danske. I USA er der fx en lov mod Salvia i mindst én delstat som er baseret på en anekdote om et enkelt dødsfald, et meget tydeligt eksempel på symbolpolitik.