Navneskifte

Partiet har skiftet navn til Teknologipartiet. Der er to grunde til dette.

Den første er at ikke bare ét, men to andre partier havde valgt Internetpartiet. Det gælder den danske side http://internetpartiet.dk, som bare sender en videre til http://progressivt.net/, og Kim DotCom’s parti ved navn Internet Party.

Den anden grund er at Internettet blot er en teknologi som vi er positive overfor. Det er mere dækkende at sige at vi generelt er positive overfor teknologi, hvorefter Teknologipartiet dækker bedre.

I forbindelse med navneskiftet har vi også ændret navn på Facebook og købt et nyt domæne. Et nyt logo følger.