Hvorfor egentlig biodiversitet?

Læser man på organisationers hjemmesider om hvorfor de ønsker at bevare biodiversitet, så finder man ikke særligt overbevisende grunde. Fx Danmarks Naturfredningsforening:

Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Der gives altså et argument baseret på fødekæden — eller rettere, fødespindet (food web). Fødekæden er temmelig kompliceret, og det er gået galt før når man har forsøgt at justere på den, så der er grund til at være påpasselig. Men det er langt fra et godt argument for at det vil gå galt i al fremtid, og man kan også finde eksempler hvor det er gået godt. Det er også svært at se hvordan Danmark og Danmarks fødekæde bliver påvirket af fx regnskove i andre andre, så argumentet er endnu ringere når det kommer til udlandets eller global biodiversitet.

Påstanden om at tabet af biodiversitet er meget høj er ikke en overdrivelse da menneskets udbredelse ser ud til at være årsagen til det store tab af biodiversitet som ses de sidste del tusind år. Det omhandler dog primært — så vidt vi ved — større arter (fx mammutten).

Biodiversitet.nu bruger en anden begrundelse, nemlig, “Vi vil gerne have en rig og spændende natur. Ved at registrere de dyr, planter, svampe og levesteder du møder i naturen med app’en NaturTjej, hjælper du os med helt ny viden, som kan komme biodiversiteten til gavn.”. Ingen nærmere begrundelse er givet for hvorfor det er godt med en rig og spændende natur. Det har naturligvis en værdi for personer som har interesse i den slags, men et stigende antal mennesker bor i byerne, og lader ikke til at udvise den store interesse i biodiversitet.

Biologisk viden er brugbar

Det er både svært og dyrt at opfinde teknologi fra bunden, mens at viden om naturen ofte enten giver os løsninger vi direkte kan kopiere eller lade os inspirere af. Naturen har brugt milliarder af år på at udvikle et ekstremt stort antal arter af organismer og de er forskellige på mange måder. Disse organismer møder et endnu større antal forskellige udfordringer i deres liv, og løser dem på et ufatteligt stort antal forskellige måder.

Ved at studere hvordan naturen har løst problemer som vi også har (eller får i fremtiden), så er det muligt for os at genbruge løsninger som naturen allerede har udviklet og testet for os. Der arbejdes på at opbygge store databaser med åbne data om biologiske data, samt udvikle metoder til at automatisk identificere potentielt brugbare løsninger fra disse. Historien er fyldt med eksempler på brugbar teknologi som er kommet til os fra naturen. Dog kunne jeg ikke finde nogen systematisk liste over disse, skønt at en sådan ville have relevans for fremtidig søgen efter brugbar teknologi. Et par eksempler gives herunder:

  • Penicillin – Blev opdaget ved en tilfældighed. Bruges overalt til bekæmpelse af bakterielle infektioner.
  • E. coli  – Bruges i stor stil til fremstilling af alt fra insulin til biobrændsel.
  • Catharanthus roseus (intet dansk navn?) – Oprindeligt fra Madagaskar. Ekstrakt herfra blev testet til brug mod diabetes, men blev i stedet fundet til at være brugbart til cancerbehandling.
  • CRISPR-relaterede metoder – Bruges til bioredigering og har en meget lys fremtid til behandling af alt muligt, bl.a. helbredelse af genetiske sygdomme hos levende personer.

Måske det primære problem ved efterligning af naturens løsninger er diverse aktivistgrupper som forhindrer brug af organismer på en ‘etisk uforsvarlig måde’ (kaldet biopirateri). Deres begrundelse er at disse organismer typisk er kendte i forvejen af lokale stammefolk, og de mener at disse grupper bør have ejerskab over teknologien eller i hvert fald få del i økonomiske gevinster af den. Det giver en vis mening, men konsekvensen kan i stedet blot blive at virksomheder slet ikke gider bruge tiden på at teste, finde effektive fremstillingsmetoder osv. til disse produkter, og de bliver derfor aldrig alment tilgængelige. Hvad gavn har menneskeligheden af at nogle stammefolk har nogle uvidenskabelige ideer om hvilke ting der virker og ikke virker? Ikke meget. Det virker som et eksempel på en blanding af misforstået hensyntagen og loss aversion. Hvis stammefolket ikke får del af kagen, så skal ingen have kage.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være problemer, men de skyldes primært patenter. Det ville være temmelig tåbeligt hvis biotek firmaer tog patent på naturbaserede produkter som stammefolk har haft i 100vis af år, og derefter forbød stammefolkene at bruge dem.

Andre betragtninger

Bevarelse af biodiversitet gør det muligt at studere organismerne mht. en øget forståelse af evolution. Dette virker ikke umiddelbart så brugbart.

Når først biodiversiteten går tabt, så er den svær at genoprette. I praksis betyder det, at selv hvis vi er ret sikre lige nu på, at biodiversitet på et givent område ikke er brugbart, så kunne det være at vi tog fejl. Men når først en organisme er uddød, så er den temmelig svær at genoplive (men nok ikke altid umulig). Pga. denne semi-irreversibilitet, så bør man være konservativ med sine beslutninger.

Et heldigt tilfælde er, at biodiversitet lader til at variere meget fra sted til sted, og der findes hotspots hvor biodiversiteten er ekstremt høj. I praksis betyder det således, at man kan koncentrere sig om at besvære disse hotspots og på den måde effektivt beholde et stor mængde biodiversitet. Disse hotspots er som regel ikke langt mod nord (latitudinal diversity gradient). Det er både en fordel og en ulempe. Da områderne ikke ligger i Danmark er de ikke os til gene, men det betyder også at rige lande — som generelt ligger væk fra ækvator — som går mere op i beskyttelsen af biodiversitet ikke har nem mulighed for at bevare den.

Biodiversiteten har været stærkt stigende i mange millioner år. Det vil nok ske igen selvom mennesket udsletter en del af det, men det vil tage mange millioner år.

Phanerozoic_Biodiversity

Populært meme-remix af Taylor Swift’s “Shake it off” ramt af copyrightcensur

Alting er et remix, mere eller mindre. Loven lader dog som om at dette ikke er tilfældet, og det fører ofte til problemer. Larry Lessig påpegede for en del år siden at remixes af kendte sange som kun remixede billed-siden særligt ofte blev ramt. Det skyldes nok at Youtube m.fl. har automatiske scripts til at finde remixes baseret på lydsiden, mens videosiden er mere besværligt at arbejde med. Nedenfor ses Lessig’s TED talk om emnet. Eksemplerne han fremviser starter fra 8:40.

Et hold bestående af 17 folk fra den populære subreddit HighQualityGifs havde brugt lang tid på at lave et glimrende remix af Taylor Swift’s kendte sang Shake it off (Haters gonna hate). Tråden har lige nu over 5,300 nettoupvotes. Men så skete der hvad der ofte sker:

haters1

Det er tydeligvis fair use, så vi reposter den her: