Hvorfor egentlig biodiversitet?

Læser man på organisationers hjemmesider om hvorfor de ønsker at bevare biodiversitet, så finder man ikke særligt overbevisende grunde. Fx Danmarks Naturfredningsforening:

Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Der gives altså et argument baseret på fødekæden — eller rettere, fødespindet (food web). Fødekæden er temmelig kompliceret, og det er gået galt før når man har forsøgt at justere på den, så der er grund til at være påpasselig. Men det er langt fra et godt argument for at det vil gå galt i al fremtid, og man kan også finde eksempler hvor det er gået godt. Det er også svært at se hvordan Danmark og Danmarks fødekæde bliver påvirket af fx regnskove i andre andre, så argumentet er endnu ringere når det kommer til udlandets eller global biodiversitet.

Påstanden om at tabet af biodiversitet er meget høj er ikke en overdrivelse da menneskets udbredelse ser ud til at være årsagen til det store tab af biodiversitet som ses de sidste del tusind år. Det omhandler dog primært — så vidt vi ved — større arter (fx mammutten).

Biodiversitet.nu bruger en anden begrundelse, nemlig, “Vi vil gerne have en rig og spændende natur. Ved at registrere de dyr, planter, svampe og levesteder du møder i naturen med app’en NaturTjej, hjælper du os med helt ny viden, som kan komme biodiversiteten til gavn.”. Ingen nærmere begrundelse er givet for hvorfor det er godt med en rig og spændende natur. Det har naturligvis en værdi for personer som har interesse i den slags, men et stigende antal mennesker bor i byerne, og lader ikke til at udvise den store interesse i biodiversitet.

Biologisk viden er brugbar

Det er både svært og dyrt at opfinde teknologi fra bunden, mens at viden om naturen ofte enten giver os løsninger vi direkte kan kopiere eller lade os inspirere af. Naturen har brugt milliarder af år på at udvikle et ekstremt stort antal arter af organismer og de er forskellige på mange måder. Disse organismer møder et endnu større antal forskellige udfordringer i deres liv, og løser dem på et ufatteligt stort antal forskellige måder.

Ved at studere hvordan naturen har løst problemer som vi også har (eller får i fremtiden), så er det muligt for os at genbruge løsninger som naturen allerede har udviklet og testet for os. Der arbejdes på at opbygge store databaser med åbne data om biologiske data, samt udvikle metoder til at automatisk identificere potentielt brugbare løsninger fra disse. Historien er fyldt med eksempler på brugbar teknologi som er kommet til os fra naturen. Dog kunne jeg ikke finde nogen systematisk liste over disse, skønt at en sådan ville have relevans for fremtidig søgen efter brugbar teknologi. Et par eksempler gives herunder:

  • Penicillin – Blev opdaget ved en tilfældighed. Bruges overalt til bekæmpelse af bakterielle infektioner.
  • E. coli  – Bruges i stor stil til fremstilling af alt fra insulin til biobrændsel.
  • Catharanthus roseus (intet dansk navn?) – Oprindeligt fra Madagaskar. Ekstrakt herfra blev testet til brug mod diabetes, men blev i stedet fundet til at være brugbart til cancerbehandling.
  • CRISPR-relaterede metoder – Bruges til bioredigering og har en meget lys fremtid til behandling af alt muligt, bl.a. helbredelse af genetiske sygdomme hos levende personer.

Måske det primære problem ved efterligning af naturens løsninger er diverse aktivistgrupper som forhindrer brug af organismer på en ‘etisk uforsvarlig måde’ (kaldet biopirateri). Deres begrundelse er at disse organismer typisk er kendte i forvejen af lokale stammefolk, og de mener at disse grupper bør have ejerskab over teknologien eller i hvert fald få del i økonomiske gevinster af den. Det giver en vis mening, men konsekvensen kan i stedet blot blive at virksomheder slet ikke gider bruge tiden på at teste, finde effektive fremstillingsmetoder osv. til disse produkter, og de bliver derfor aldrig alment tilgængelige. Hvad gavn har menneskeligheden af at nogle stammefolk har nogle uvidenskabelige ideer om hvilke ting der virker og ikke virker? Ikke meget. Det virker som et eksempel på en blanding af misforstået hensyntagen og loss aversion. Hvis stammefolket ikke får del af kagen, så skal ingen have kage.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være problemer, men de skyldes primært patenter. Det ville være temmelig tåbeligt hvis biotek firmaer tog patent på naturbaserede produkter som stammefolk har haft i 100vis af år, og derefter forbød stammefolkene at bruge dem.

Andre betragtninger

Bevarelse af biodiversitet gør det muligt at studere organismerne mht. en øget forståelse af evolution. Dette virker ikke umiddelbart så brugbart.

Når først biodiversiteten går tabt, så er den svær at genoprette. I praksis betyder det, at selv hvis vi er ret sikre lige nu på, at biodiversitet på et givent område ikke er brugbart, så kunne det være at vi tog fejl. Men når først en organisme er uddød, så er den temmelig svær at genoplive (men nok ikke altid umulig). Pga. denne semi-irreversibilitet, så bør man være konservativ med sine beslutninger.

Et heldigt tilfælde er, at biodiversitet lader til at variere meget fra sted til sted, og der findes hotspots hvor biodiversiteten er ekstremt høj. I praksis betyder det således, at man kan koncentrere sig om at besvære disse hotspots og på den måde effektivt beholde et stor mængde biodiversitet. Disse hotspots er som regel ikke langt mod nord (latitudinal diversity gradient). Det er både en fordel og en ulempe. Da områderne ikke ligger i Danmark er de ikke os til gene, men det betyder også at rige lande — som generelt ligger væk fra ækvator — som går mere op i beskyttelsen af biodiversitet ikke har nem mulighed for at bevare den.

Biodiversiteten har været stærkt stigende i mange millioner år. Det vil nok ske igen selvom mennesket udsletter en del af det, men det vil tage mange millioner år.

Phanerozoic_Biodiversity

Om at planlægge

Det siges at offentlige projekter altid bliver dyre og ofte fejler totalt. Det er nemt at nævne eksempler på projekter med problemer: Polsag, IC4-tog, Rejsekort, metrobyggerier, letbaner. Men blot fordi det er nemt at komme på eksempler betyder det ikke, at det er en rigtig generel tendens. Måske det blot er nemmere at huske de dårlige eksempler end de gode (availability heuristic). Måske medierne primært informerer os om projekter der blev forsinkede eller blev dyrere end forventet (omvendt publication bias). Hvad der er brug for er, at nogen systematisk indsamler data om diverse projekter og set på hvordan det gik med dem. Det er der nogens om har gjort:

  • Buehler, R., Griffin, D., & Ross, M. (1994). Exploring the “planning fallacy”: Why people underestimate their task completion times. Journal of Personality and Social Psychology, 67(3), 366–381. https://doi.org/10.1037/0022-3514.67.3.366
  • Flyvbjerg, B., Holm, M. K. S., & Buhl, S. L. (2004). What Causes Cost Overrun in Transport Infrastructure Projects?”. Transport Reviews, 24(1), 3–18. https://doi.org/10.1080/0144164032000080494a
  • Flyvbjerg, B., & Sunstein, C. R. (2015). The Principle of the Malevolent Hiding Hand; or, the Planning Fallacy Writ Large (SSRN Scholarly Paper No. ID 2654423). Rochester, NY: Social Science Research Network. https://papers.ssrn.com/abstract=2654423

Jeg har lavet en lille meta-analyse af alle dataene rapporterer i 3 studier ovenfor. Tabellen ser således ud:

Studie Emne Mål Forudsigelse Aktuel Fejl%
Buhler Skoleopgaver Dage 33.9 55.5 64%
Buhler Skoleopgaver Dage 5.8 10.7 84%
Buhler Skoleopgaver Dage 5 9.2 84%
Buhler Skoleopgaver Dage 5.5 6.8 24%
Buhler Skoleopgaver Dage 5.3 6.3 19%
Buhler Skoleopgaver Dage 7 7 0%
Buhler Skoleopgaver – median Dage 5.65 8.1 43%
Flyvbjerg 2004 58 Jernbaner Pris 45%
Flyvbjerg 2004 33 broer og tunler Pris 34%
Flyvbjerg 2004 167 veje Pris 20%
Flyvbjerg 2004 258 transportprojekter – genemsnit Pris 28%
Flyvbjerg 2015 243 dæmninger Pris 96%
Flyvbjerg 2015 6 busprojekter Pris 41%
Flyvbjerg 2015 264 jernbaner Pris 40%
Flyvbjerg 2015 48 tunler Pris 36%
Flyvbjerg 2015 100 kraftværker Pris 36%
Flyvbjerg 2015 24 bygninger Pris 36%
Flyvbjerg 2015 49 broer Pris 32%
Flyvbjerg 2015 869 veje Pris 24%
Flyvbjerg 2015 1603 transportprojekter Pris 43%
Alle studier – median Alle 36%

Den sidste række er den overordnede median, som er et hurtigt estimat for den gennemsnitlige effekt. Jeg benytter medianen i stedet for det normale gennemsnit (aritmetisk) fordi medianer er resistente overfor outliers.

Generelt finder man at tingene ender med at tage længere tid og blive dyrere end folk troede. Folk er altså systematisk for optimistiske mht. at forudsige fremtiden på dette område (planning fallacy). Det gælder både når det omhandler folks egne personlige projekter (som at skrive skoleopgaver) og større byggeprojekter, som fx at bygge en dæmning. Særligt interessant er det at i Flyvbjerg et al (2004) fandt man ingen forskel på offentlige og private projekter. Det stemmer ikke så godt overens med den liberale narrativ. Måske det private ganske enkelt undgår at fortælle offentligheden når deres interne projekter bliver dyre og trækker ud — hvorfor skulle de?

For et quick and dirty fix kan man derfor korrigere for dette problem ved at lægge 36% til sit præ-endelige estimater.

Hvad siger loven om hvornår politiet må aflytte din telefon?

De fleste ved at politiet må aflytte kriminelles telefoner i visse tilfælde, men næsten ved ingen ved præcis hvilke tilfælde det drejer sig om. Loven på området er Retsplejeloven, hvor kapitel 71 har titlen Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation. Deri kan man læse:

§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.

Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2.

Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår en

1) krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

2) overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste,

3) overtrædelse af artikel 14 eller 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),

4) overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller

5) overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, eller artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.

Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

Særligt interessant er stk. 1 nr. 3 som nævner et generelt princip (strafferamme på ≥6 år, se diskussion her), men også en række specifikke §er. Kapitel 12 eller 13 i Straffeloven er lovene om terrorisme, landsforræderi osv. (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, og Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.). De andre § er som følger:

  • § 124, om fangeflugt fra fængsler m.v.

§ 124. Den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult.

Stk. 3. Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

Stk. 4. Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel. Tilsvarende straffes en varetægtsarrestant, der som frihedsberøvet i institution m.v. uden for kriminalforsorgen uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til

1) personer i forvaring,

2) personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet i institution m.v.,

3) personer, der i medfør af § 74 a er frihedsberøvet i institution m.v.,

4) personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller i institution m.v., og

5) personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.

  • § 125, hjælp til fangeflugt m.v., men også ødelæggelse af bevismateriale. Dog ikke hvis det omhandler ’sig selv eller nogen af sine nærmeste’, hvilket ikke er nærmere angivet (!).

§ 125. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som

1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden,

2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.

Stk. 2. Den, der foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke.

§ 127, undvigelse af værnepligt eller hjælp dertil. Eller blot tilskyndelse til ulydighed, hvilket vel betyder at politiet kan overvåge samtlige personer som udtrykker modstand mod værnepligten, fx på Facebook.

§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer, der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige befalinger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Sker det under krig eller truende udsigt dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.

  • § 233 og 255, love om rufferi, dvs. virksomhed med seksuelle ydelser

§ 233. Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Stk. 3. Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

§ 235. Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.

§ 266, trusler om ulovlig adfærd

§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 281, afpresning

§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,
1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse.

Udlændingelovens § 59, medvirken til ulovlig opholdelse

§ 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
[…]
Stk. 7. Er der ved en overtrædelse af stk. 5 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
1) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet,
2) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet,
3) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,
4) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land,
5) for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land eller
6) ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Her lader det til at lovteksten har en fejl, for der er ingen numre i stk. 7, men de findes i stk. 8.

Altså, politiet har nem adgang til at aflytte folks telefoner under alle mulige betingelser. Politikerne udvider løbende betingelserne ved at sætte straffen op for andre §er, hvilket automatisk betyder at politiet må aflytte telefoner.