Demokrati – direkte og repræsentativt

Der skelnes ofte mellem to former for demokrati: direkte og indirekte, sidste også kaldet for repræsentativ. Forskellen består i at borgerne at i det direkte demokrati stemmer direkte om lovene, mens at de i det repræsentative demokrati nøjes med at stemme på nogle som så stemmer om lovene. (Førstegrads delegativt demokrati.)

Intet land er i dag et rent direkte demokrati og de historiske eksempler på direkte demokratier har også været meget begrænsede. Det mest kendte eksempel er det oldgræske Athenske demokrati men her kunne kun voksne, mandlige borgere stemme og de udgjorde en relativ beskeden del af befolkningen. Hovedparten var udgjort af kvinder, slaver, børn og udlændinge som ingen stemmeret havde.

Nogle lande som primært har repræsentativ demokrati har dog elementer af direkte demokrati. Det mest kendte eksempel er den model som bruges i Svejts. Her kan borgerne stille et forslag til lov både på føderalt, kantonsk og municipalsk niveau (svarer nogenlunde til lands-, regional- og kommunalplan, dog med mere uafhængighed). På føderalt niveau kræver det 100,000 underskrifter indsamlet i de sidste 12 måneder at få et forslag sendt til folkeafstemning. I Finland bruges et andet system. Her kan borgere ikke vedtage et lovforslag selv via folkeafstemning, men de kan fremsætte et lovforslag og tvinge parlamentet til at stemme om det. Det kræver at man kan indsamle 50,000 underskrifter.

Danmark

Borgerne i Danmark har ingen direkte måde de kan udøve magt på ved eget initiativ. Men det er muligt for politikerne at sende et forslag til folkeafstemning og nogle forslag skal til folkeafstemning. Det gælder dem som afgiver suverænitet (magt) til udlandet (fx EU) og dem som ændrer Grundloven.

Hvis man gerne vil noget som intet parti i Folketinget vil, så må man enten overbevise et af dem om at skifte holdning eller starte et nyt parti. Det første sker af og til, men i andre tilfælde er det nødvendigt at skubbe agendaen ved at stifte nye partier (fx stiftelsen af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i nyere tid). I mange år har det været næsten umuligt at få et nyt parti på stemmesedlen da politikerne har gjort det meget svært at bare få lov til at stille op. Det kræver nemlig ca. 20,000 underskrifter, kaldet stillere. Processen var utroligt kompliceret.

(Videoen er lavet af Retsforbundet)

Men efter pres fra flere partier udenfor Folketinget er reglerne endelig blevet lavet om. Det kræver stadig ca. 20,000 personer at blive opstillingsberettiget, men de kan nu samles online via NemID på hjemmesiden https://www.vaelgererklaering.dk/.

To forslag: direkte demokrati i to niveauer

Vores forslag er simpelt. Indfør både det svejtsiske og det finske system i Danmark. Der findes allerede et system som kan verificere at man er en rigtig person med rimelig sikkerhed, så udgifterne til at opsætte systemet er relativt beskedne. Vi foreslår et system i to niveauer:

  • 1% af stemmeberettigede: send et lovforslag til afstemning i Folketinget.
  • 3% af stemmeberettigede: send et lovforslag til folkeafstemning.

Antallet af stemmeberettigede i Danmark er ca. 4.1 millioner personer stemmeberettigede hvoraf ca. 3.6 millioner (ca. 86%) gør brug af deres stemme til folketingsvalg. Ved at fastsætte antallet af underskrifter ud fra antallet af stemmeberettigede er man sikret at systemet skalerer i takt med at befolkningstallet og dens alderssammensætning ændrer sig. Det er ikke tilfældet for systemerne i Svejts og Finland. At sende et forslag til folketingsafstemning kræver således at man kan samle ca. 40,000 underskrifter, mens en folkeafstemning kræver ca. 120,000.

Vi forestiller os at der bliver lavet et system som udbygning på det nuværende hvor man kan indsende et forslag for et relativt beskedent beløb (et par tusind, alt efter færdigheden af det forslag man kommer med). Pengene går til at forslaget bliver gennemgået og måske rettet af en jurist, så det kan være juridisk bindende i tilfælde af at det bliver vedtaget. Alle godkendte forslag indsættes i et system hvor alle kan se alle forslag og hvor hvert forslag har en profilside hvor dem som har fremsat det kan indsætte information, links osv.. Enhver med stemmeret kan stemme på så mange forslag de ønsker. Dette gøres for at undgå strategiske afstemninger. Man kan kun afgive sin stemme til et forslag ved at logge ind med NemID som ved det nuværende system hvilket sikrer systemet mod at blive oversvømmet med falske navne.

VI forestiller os at i takt med at forslagene samler stemmer, så vil medieopmærksomheden følge efter. Forslag som er tæt på de 1% eller 3% vil nok få meget medieopmærksomhed, som er folkets måde at indirekte tvinge medierne til at tale om de folket gerne vil tale om, i stedet for mediernes egen agenda.

Published by Emil

Forsker, alt-mulig-mand